Torsdag, D. 31 Januar 2002
Onsdags træning
Vi har gennem vinteren haft mulighed for at træne (fodbold, basket & floorball) på Nyager skole.

Fremmødet har desværre været meget svingenede.

Igår blev der ikke trænet, da vi kun var 4 fremmødte.

Da vi ikke ønsker at bruge vores kosbare tid på at køre forgæves (der er jo mange andre ting vi kan lave for klubben i stedet), vil der fremover kun være træning, hvis det er aftalt på forhånd.
Det vil sige, at man fremover ringer til os, hvis der er nogle stykker der ønsker at benytte facliteterne. Så komme vi gerne og deltager eller i kan låne nøglen.

Det er desværre temmelig svært at få haller i Rødovre, hvorfor det vil være ærgerligt at miste dette, fordi vi ikke bruger det.

Dette tiltag er naturligvis meget beklageligt for dem, der kommer næsten hver gang.

Hilsen
Morten & Mou

ps. Husk at informere dem, som i taler med i dagligdagen og som ikke har adgang til disse oplysninger!

Mou - (09:20 31/01/2002)
 

Onsdag, D. 30 Januar 2002
Generalforsamling
Da Rødovre Kommune desværre er kommet til at dobbeltbooke festsalen på Islev Skole den 13/2-02, er vi nødsaget til at flytte vores generalforsamling til andre lokaler. Disse bliver Lærerværelset, som vi alle kender fra tidligere arrangementer.

Vi kan kun beklage dette, men det er desværre, hvad der kan ske.

Der vil blive sat en seddel op på døren til Festsalen om flytningen, men derfor må I gerne meddele dette videre til de personer, som I ved vil deltage, men som ikke har jævnligt adgang til vores hjemmeside.

Dennis - (15:08 30/01/2002)
 

Trænere
Læs mere på den interne side....

Mou - (10:50 30/01/2002)
 

Tirsdag, D. 29 Januar 2002
Silverbacks ude af 3.div
På grund af manglende spillere har Silverbacks trukket deres hold fra 3. division.

De fortsætter dog i 2.division, hvilket vil sige, at det ikke skaber ændringer for El Diablo´s 2.hold.

Mou - (08:39 29/01/2002)
 

Mandag, D. 28 Januar 2002
Skitur
Så har vi booket vores skitur den 8/2.

Turen kommer til at gå til Isaberg. Det sidste stykke tid, har vejret ikke været med os, hvilket har gjort forholdene i Vallåsen meget dårlige og idag ser det faktisk ud til, at de har lukket på grund af manglende sne. I Isaberg (som ligger noget længere nordpå) er forholdene derimod gode og det ser ud til vejret holder.

Vi mødes ved hovedbanegården/for enden af Istedgade kl. 05.30 (jeps, det er tidligt) hvor vi vil blive hentet i bus. Der vil være salg af drikkevarer/sandwich m.m. i bussen, hvorfor medbragte ting ikke må nydes i bussen. Husk, at komme til tiden, for bussen kører også uden os!

Turen koster 200 kr. for busturen som skal betales til undertegnede senest mandag den 4/2. Liftkort betaler man i bussen (170 kr.) som så vil ligge klar når vi kommer, så vi undgår at stå i kø!

Vi er hjemme igen kl. 21.00

Der kan lejes udstyr i Isaberg!

Vi påregner, at "feste" lidt i hytten når vi kommer hjem, så vi kan få skyllet oplevelserne lidt ned! Husk, at der er 1.holds træning om lørdagen!

Hermed følger en liste over dem der har tilmeldt sig. Hvis der er nogen der føler sig forbigået, bedes de kontakte undertegnede straks. Hvis der er nogen der har fortrudt, at de ikke har tilmeldt sig, kan de ligeledes ringe. Vi kan dog ikke garantere, at der er plads!

Rune, Maja, Henrik R., Jan J., Brian P., Gert, Gerts "kone", Christian J., Thyge, Dennis Jensen, Charlotte, René, Jøhnk, Bo Skræddegård, Morten J., Jacob, Falsing, Helen, Mou.

Vejret kan følges på www.Isaberg.se

Thomas Mouritzen

Mou - (10:44 28/01/2002)
 

Tirsdag, D. 22 Januar 2002
Kampprogram klar
Så er årets 2. del af sæsonen så småt på vej, så DRU har udsendt kampprogrammet for forårssæsonen. Vi har hos El Diablo allerede nu sørget for at lægge samtlige seniorrækkers kampprogram på nettet, så klik dig frem fra forsiden og find din egen klubs kampprogram :-)

Jan - (22:52 22/01/2002)
 

Skiturs tilmelding
Husk, at fredag kl.12.00 er absolut sidste chance for at melde sig til skituren.

Mou - (08:41 22/01/2002)
 

Mandag, D. 21 Januar 2002
Uheld træning
Desværre kom Jesper Bøgevig ud for et rimeligt grimt uheld under lørdagens træning.

Heldigvis ser vi ikke så mange skader i forhold vores sport og den mængde træning vi har og hændelige uheld er svære og undgå.

Alligevel er det dybt beklageligt når det sker og vi (bestyrelsen) vil nu se på, hvad vi kan gøre bedre. Der er allerede nogle ideer i luften.

Men af nye tiltag kan det allerede nævnes;

At der vil blive sat et skab op i omklædningen i Espelunde med førstehjælp (herunder isposer).

Desuden arbejder vi hårdt på, at det samme vil ske i Multihallen.

Endvidere vil vi overveje muligheden for, en miniførstehjælpspose, som alle medlemmer kan få udleveret.

Desuden vil vi se på muligheden, for at lave et skadeskartotek, så vi på sigt - måske - kunne forebygge!

Slutteligt, kan jeg kun opfordre alle, til at sørger for, at have deres udstyr og forsikring i orden.

Mou - (11:50 21/01/2002)
 

Træning aflysning/ændring
På grund af vinterfesten er der lidt ændringer i den kommende weekends træningsprogram.

Pigernes trænig søndag formiddag er aflyst.

MOF træning søndag vil indtil videre foregå i Espelunde (starter denne dag kl.11.00).

Herrenes lørdagstræning foregår normalt. Dog skal ramperne rykkes begge vej. Hvis vejret er godt tager vi måske i Espelunden. Vi mødes til sædvanlig tid ved Multihallen uanset vejret!

God fest og træning til alle.

Mou - (10:40 21/01/2002)
 

Torsdag, D. 17 Januar 2002
Kalender
Husk, at der på den interne del er en kalender, hvor man kan se træninger og arrangementer.

Vi vil når sæsonen begynder forsøge, at holde den opdateret med de træninger som måtte blive flytte på grund af kampe.

Hvis der er nogen der har klubrelateret arrangementer, kan de skrive til post@eldiablo.dk, så vil de blive lagt på kalenderen.

Mou - (09:03 17/01/2002)
 

Mandag, D. 14 Januar 2002
1. holds træning & kontingent
Læs mere på den interne side. Skrive til post@eldiablo.dk, hvis du er i tvivl om kodeordet.

Mou - (10:27 14/01/2002)
 

Lørdag, D. 12 Januar 2002
Skitur
Så er vi klar til at præsentere vinteres begivenhed (sammen med vinterfesten).

Fredag den 8 Februar tager vi til Sverige og står på ski dagen lang og får os en sjov oplevelse.

Nærmere information følger efter sidste tilmeldingsfrist, men vi skal forvente afgang fra Kbh. omkring kl. 06.00 og hjemkost henunder aftenen. Prisen bliver omkring 400 kr. som er inkl. transport + liftkort.

Turen kommer til at gå til Vallåsen eller Isaberg alt efter mængden af sne og plads på busserne.

Vi håber at der er mange der kan få fri. Vi har valgt en hverdag så vi undgår at stå i liftkø det meste af dagen. Nu får vi løjperne næste for os selv.

Tilmelding kan ske til Rune eller Mou senest den 25/1 kl. 12.00.

Stedernes hjemmesider kan besøges på vallasen.se & isaberg.se

Kærester, familie m.m. er velkommen til at deltage, men medlemmer har førsteret ved pladsproblemer.

Mou - (16:21 12/01/2002)
 

Lørdag, D. 05 Januar 2002
Julefrokost/vinterfest reminder!
El Diablo afholder forsinket julefrokost/vinterfest Lørdag den 26/1 kl. 19.00.

Invitation følger senere, men sæt ellerede nu kryds i kalenderen, der skulle være garanti for en hyggelig aften.

Tilmeldingen er rykket og foregår til én fra festudvalget senest 11. Januar.

Med festlig hilsen

Mark, Hr. & Fru Aagård, Tanja, Susan, Lone og Karina

Jan - (17:49 05/01/2002)
 

Onsdag, D. 02 Januar 2002
Vigtige datoer
Hermed følger et par vigtige datoer, der allerede nu bør sættes af i kalenderen.

Ordinær Generalforsamling den 13/2, Indkaldelse følger i henhold til klubbens vedtægter.

Årets kræmmermarked sker i dagene 8-12 Maj. Nærmere info følger når tiden nærmer sig.

Vi har også netop modtaget et udkast til forårets kampprogram og den første turneringskampdag er indtil videre sat til 2. April!

Mou - (14:21 02/01/2002)
 

Husk floorball
For en god ordens skyld, skal vi gøre opmærksom på, at der ER træning på Nyager skole idag.

Så få pakket tasken og kom ud og få julefedtet løbet af!

Mou - (09:31 02/01/2002)
 

Generalforsamling rykket - igen!
Dommerunionens generalforsamling (jvf. tidligere nyhed)er igen blevet rykket. Denne gang til den 20/1 kl. 15.00.

Mou - (08:35 02/01/2002)
 

Nyhedsarkiv
2000 [November] [December]

2001
[Januar] [Februar] [Marts] [April] [Maj] [Juni] [Juli]
[August] [September] [Oktober] [November] [December]

2002
[Januar] [Februar] [Marts] [April] [Maj] [Juni] [Juli]
[August] [September] [Oktober] [November] [December]

2003
[Januar] [Februar] [Marts] [April] [Maj] [Juni] [Juli]
[August] [September] [Oktober] [November] [December]

2004
[Januar] [Februar] [Marts] [April] [Maj] [Juni] [Juli]
[August] [September] [Oktober] [November] [December]

2005
[Januar] [Februar] [Marts] [April] [Maj] [Juni] [Juli]
[August] [September] [Oktober] [November] [December]

2006
[Januar] [Februar] [Marts] [April] [Maj] [Juni] [Juli]
[August] [September] [Oktober] [November] [December]

2007
[Januar] [Februar] [Marts] [April] [Maj] [Juni] [Juli]
[August] [September] [Oktober] [November] [December]

2008
[Januar] [Februar] [Marts] [April] [Maj] [Juni] [Juli]
[August] [September] [Oktober] [November] [December]

 

El Diablo Skaterhockey © 2000-2010