|
| Mandag, D. 30 April 2001 | ||
| Nye medlemmer og tider | ||
| Da vi det sidste stykke tid har oplevet en kraftig stigning i medlemsantallet mener vi lige at det vil være på sin plads at melde ud. Det er meget vigtigt, at folk der kender til nye spillere kontakter sin træner når man hiver dem med til træning! Vi vil meget gerne udgå at skulle afvise personer, men som situationen er på 2. holdet i øjeblikket bliver vi nød til at holde igen, hvis træningerne skal have et vis niveau. Vi arbejder på at stable et MOF (hygge) hold på benene. Vi ville gerne undgå at starte et 3. hold da vi mener klubben skal være gearet inden. Mulighederne vil vi diskutere det næste stykke tid og hvis du ligger inde med gode ideer hører vi gerne. ......og husk nu at der er nye træningstider pr. 1. Maj! Mou - (13:56 30/04/2001) |
||
| Billede af Juniorholdet | ||
Jan - (09:44 30/04/2001) |
||
| Søndag, D. 29 April 2001 | ||
| El Diablo Juniorer i CCM-cup | ||
| I forbindelse med opvisningkamp i Valbyhallen i går, spillede El Diablo Juniorholdet mod KSK Predators. Der var næsten 3 hele kæder + en målmand for El Diablo og modstanderholdet stillede kun med 2 kæder. Kampen blev afviklet á 2x15 min. og klubbens juniorer vandt deres første kamp for klubben, med hele 4-0. Kasper Ziegler scorede 1. periodes eneste mål, med et flot slagskud fra midten af banen. I 2. periode scorede Mike Pedersen alle periodens mål, 2 af dem assisteret af Kenneth Nielsen og det fjerde mål blev assisteret af Steffen. Hele holdet spillede med stor diciplin og udskiftningerne kørte næsten helt af sig selv. Der var mange gode takter at spore på holdet og der blev aftalt møder med de andre klubber om en mulig turnering for juniorholdene. Lars - (16:33 29/04/2001) |
||
| Fredag, D. 27 April 2001 | ||
| El Diablo 2 Vs. Vikings 3 | ||
| Aftenens kamp mod Vikings 3 blev dæmpet lidt af en våd bane som i flg. dommerne var med til at holde tempoet lidt nede. El Diablo stillede med 3 kæder og kunne rent faktisk godt have mønstret endnu en. Mod Vikings ene udskifter var der lagt op til en overkommelig opgave, men det skulle gå anderledes. El Diablo lagde kampen igennem pres på Vikings, men om det var vores urutinerede hold med mange helt nye spillere eller Vikings afventedende spil der gjorde udslaget skal være usagt, men faktum er, at Vikings vandt 4-3 i en fair spillet kamp. Dejligt var det dog at se, at holdet viser fremgang hver gang de spiller og potentialet er til stede. Og viljen til sejr er helt klart tilstede, hvilket også fremgik efter kampen. Dejligt var også den store opbakning til aftenens kamp. Bare klø på gutter, så skal resultaterne nok komme! Mou - (12:44 27/04/2001) |
||
| Sikker sejr mod svage frøer | ||
| RNN var igen på pletten da Team Energy spillede mod Gentofte Frogs i onsdags. Læs referatet fra RNN. Jan - (10:14 27/04/2001) |
||
| Torsdag, D. 26 April 2001 | ||
| Kampreferat for udekampen Frogs vs. Team Energy | ||
| Aftenens udekamp mod Gentofte Frogs så længe ud til at blive aflyst på grund af regn, som vejrprofeterne havde love, men vejret holdt næsten. De tidligere kampe mod Frogs har været rimelig lige, da det ofte har lykkedes dem at slå Team Energy´s spil i stykke med fysisk hårdt spil. Det var dog slet ikke tilfælde ved aftenens kamp. Frogs havde kun få udskiftningsspillere og kampen blev en walk-over for Team Energy. Frogs træk sig hele vejen igennem langt tilbage på banen, hvilket var med til at trække tempoet ud af kampen. Hele kampen igennem var det stort set spil til et mål og 6-1 sejren var ikke et mål for lille tværtimod. Men som det så ofte sker når sejren er i hus vil alle scorer, hvilket gjorder at for mange ting løb ud i sandet for Team Energy. Team Energy hev en pligt sejr hjem, uden der var nogen der spillede nogen stor kamp. Dog skal det nævnes at Lasse Kallehauge scorede 3 mål efter en lille målpause. Samtidig stod Jesper Thyge Terndrup en god kamp i målet selv der ikke var meget at lave. Dog må han tage Frogs enlige mål på sin kappe. Et forkølet skud midt fra banen trillede forbi ham. Alt andet tog han uden problemer. I den anden ende havde Frogs målmand en travl aften, men også han var Frogs bedste og Team Energy havde ikke helt fået indstillet sigtekornet. Desuden fik kampens officials ikke noteret Team Energys ene mål ligesom dommeren overså at Frogs målmand fik hevet en bold ud af nettet til blokering. Dette gjorder dog ikke så meget da der aldrig var tvivl om udfaldet. Nu skal meget gå galt hvis ikke oprykning til den bedste række Mesterrækken er sikret for Team Energy og kan efter sommerferien se frem til langt stærkere modstand når man skal op imod landet bedste klubber. Team Energy har tidligere vist, at de spiller bedst når modstanderne også vil spille hockey i højt tempo. Brian - (14:15 26/04/2001) |
||
| Dagens træning | ||
| Da 2.holdet spiller kamp i Espelunden kl.19.00 er 1.holdets træning rykket til Hendriksholm skole. Hvis der skulle være spillere der ikke ved, hvor det ligger kan man se kort under menupunktet "adresser". Træningen starter kl.18.30 - omklædt! Til alle jer andre der ikke skal træne eller spille, kom ned og støt 2.holdet i lunden! Held & lykke Mou - (13:42 26/04/2001) |
||
| Onsdag, D. 25 April 2001 | ||
| Sommer træningstider | ||
| Den 1/5 ændre holdenes træningstider sig i takt med at nætterne nu er blevet lidt længere. 1. holdet vil altså træne sidste gang kl.18.00 på Mandag. Derefter vil både Mandags og -torsdags træningen være fra 19.30-21.00 Pigerne træner fra næste Tirsdag 18.00-19.30 2.holdet træner så 19.30-21.00 Juniorenes tider bliver ligeledes ændret en smule Weekendtiderne forbliver uændret. Alle nye tider vil kunne ses her på hjemmesiden under "træningstider" snarest! Mou - (10:52 25/04/2001) |
||
| Tirsdag, D. 24 April 2001 | ||
| Tak for et godt stævne !!! | ||
| Så lykkedes det at få afviklet Pre Cup. El Diablo stillede både med et førstehold og et andenhold. På papiret var førsteholdet det højeste rangerede hold i turneringen. Derfor var forventningen da også at holdet mindst nåede finalen og dermed kvalificerede sig til City Cup´en. Vi vidste at i den pulje første holdet var i, ville den sværeste modstander være Cph. Vikings 2, da man aldrig rigtig ved, hvilket hold de stiller med. De har de seneste gange, de har deltaget i Pre Cup´en, haft mesterrækkespillere på holdet. Det var også tilfældet i år. Første holdet stillede op uden fem af de normale stamspillere, og der iblandt nogle af dem der plejer at lave mange mål. Første kamp blev vundet over Birkerød uden den helt store spænding. Anden kamp mod Vikingerne blev på mange måder afgørende. Vikingerne gik som forventet til stålet, og dommerne lagde en linie der helt klart favoriserede denne måde at spille på. Vi lod os gå på af det, og stoppede med at spille hockey. I stedet for begyndte vi at give igen og brokke os til dommeren. Derfor tabte vi. Nogen mente at det var Vikingernes taktik, at spille så hårdt som muligt imod os for at slå vores spil i stykker. I så fald lykkedes det til et tretten tal. At dommeren så tillod det er selvfølgelig meget beklageligt, men dette forhindrer ikke os i at fortsætte med at spille koncentreret og disciplineret selv om det kan være svært når adrenalinet pumper. Lad denne kamp være en lærestreg. De to næste kampe blev kun træningskampe, fordi modstanderen ikke kunne stille hold.
I semifinalen var modstanderen Hørsholm. Turneringens bedste hold. Inden kampen havde spillerne lovet hinanden at fadæsen mod Vikingerne ikke skulle gentages.
Anden holdet var på en meget svær opgave i den anden pulje. Der var flere med, som ikke har spillet så mange kampe, og holdet kan generelt ikke betegnes som sammenspillet. Til sidst vil jeg gerne takke alle de der har været med til at få denne weekend til at være så vellykket som den har været. Her tænker jeg især på dem der sørgede for kaffe, te, o.lign. Det er virkeligt lækkert at der er nogen der gider at gøre denne ekstra indsat, som spillere, trænere og andre kan nyde godt af. Mange tak.
Alle skal have en stor tak for godt humør og god opførsel. Vi skal dog i den forbindelse lige huske på at også når vi står på sidelinien er vi en del af klubben, og bliver betragtet som sådanne. Jeg tænker her på finalekampen hvor stemningen var lidt dårlig, vendt hovedsageligt mod dommerne. Det havde de også gjort sig fortjent til, da de var rystende dårlige. Finalen var præget af deres rystende inkonsekvens. Til tider blev der tilladt ting der var direkte til fare for spillerne. Generelt har det været en rigtig god oplevelse, og jeg tror alle har hygget sig. TAK Mads Hesdam Jan - (14:57 24/04/2001) |
||
| Klubhus | ||
| Efter lang tids forhandling og tovtrækkeri med kommunen er det nu lykkedes os, at få de nødvendige midler til at leje den hytte vi har haft i kikkerten. Kontrakten bliver underskrevet den 1. maj, hvorefter vi skulle kunne rykke ind. Hytten er hovedsageligt ment som et opbevaringssted til klubbens udstyr, men der skulle være plads - især udendørs - til nogle små fester m.m. Desuden vil det nu være oplagt at mødes her til udekampene, da der er et lille køkken så vi kan sælge lidt drikkevarer m.m. Meget mere følger når kontrakten er underskrevet, hvor vi skal have nedsat et hytteudvalg og den trænger også til en kærlig hånd. Men der er jo masser' af frivillig arbejdskraft i klubben, ikk´. Mou - (13:27 24/04/2001) |
||
| Mandag, D. 23 April 2001 | ||
| Marathon | ||
| Da Nations cup er blevet rykket til Valby-hallen, hvilket har frigjort vores arbejdskraft, har vi sagt ja til at hjælpe Børnehjælpsdagen. Børnehjælpsdagen er også dem der står for vores kræmmermarked og dette arrangemnet er en del af årets aftale. Her er der - modsat Nations cup - kun tale om nogle timers arbejde. Det er lørdag den 19 maj og vi skal sælge fadøl fra flere steder. Vi skal senest fredag melde, hvor mange vi kan stille til arrangementet. Det er i tidsrummet 11.30-19.00 men vi har fået andre til at være der i de sene timer, hvilket gør at vi kan gå hjem i løbet af eftermiddagen. Venligst kontakt arrangements koordinator Morten på 40950400 ell. 38331014. Eller skriv til ham på riv_mortens@mail.tele.dk Mou - (17:03 23/04/2001) |
||
| CCM-Cup med El Diablo Juniorer | ||
| Valby-cuppen (CCM-Cup) byder i år på et stærkt udvalg af de bedste danske skaterhockeyhold samt deltagere fra Sverige. Programmet for dagen (28/4):
11.00 Cph. Vikings vs Team Mission Se plakaten her. Læs evt. mere hos KSK-Predators. Jan - (15:29 23/04/2001) |
||
| Ny asfalt i Espelunden | ||
| Henning Elmelund, fra Rødovre Kommune, svarer på indlæg i Debat siderne hos RNN. Han skriver bl.a.: "...som tidligere meddelt forventes, at der hen over sommeren bliver lagt nyt asfalt på banen." Læs mere hos RNN Jan - (15:25 23/04/2001) |
||
| Fredag, D. 20 April 2001 | ||
| FIR's repræsentantskabsmøde | ||
| Ken Andersen, formand for RSIK: "Det undrer ishockeyklubben, at man har en stor og lækker hal, der står tom i et helt kvartal om sommeren. Man burde kunne ligge et underlag, så den kan bruges til et eller andet. For eksempel rullehockey." Læs et fyldigt referat fra mødet i går på RNN. Jan - (09:43 20/04/2001) |
||
| Torsdag, D. 19 April 2001 | ||
| Team Energy på RNN | ||
| Følg skaterhockey'en i Rødovre på RNN. I den seneste uge har der været referater fra både herre- og dameholdet.
Følg linket fra forsiden (logoet i højre side) for at læse reportagerne.Jan - (12:25 19/04/2001) |
||
| Eldiablo.dk ustabil | ||
| På grund af omlægning af strømmen i server lokaliteterne, kan eldiablo.dk være nede i kort tid af gangen i løbet af de næste 3-4 dage. Jeg beklager de gener dette måtte give. Jan - (08:45 19/04/2001) |
||
| Team Energy vs. Los Gummi Ducks | ||
Kampen den 17/4-01 skulle vise sig at blive en lige så bedrøvelig fornøjelse som vejret var selv samme aften. Tre hele kæder og to topmotiverede målmænd stod klar til kamp mod ænderne, da det en halv time inden kampstart begyndte at dryppe og se meget sort ud. Vejret holdt dog tørt og kampen kom i gang til den planlagte tid.Første periode startede med chancer til begge hold og spillet flød meget frem og tilbage i hele denne periode, Team Energy virkede dog som dem der havde det største overskud. Der blev tacklet igennem ved banderne og temposkiftene var mere markante når spillet skulle vendes til Team Energy`s fordel. Dette var også den udslagsgivende faktor i anden periode, hvor Los Gummi Ducks kun kunne koncentrere sig om at få bolden ud af zonen og håbe på kontra, der prøvede Team Energy hver gang at spille sig op af banen. Team Energy havde også helt klart større fart i skøjterne end Gummi Ducks i den periode. Men lige meget hvor pænt man spiller, så er det målene der tæller og det må man sige at Los gummi Duck havde opfattet. De skød på alt hvad der rørte sig og fra alle tænkelige vinkler. Dette og et par gode enkeltmandspræstationer gjorde at Los Gumme Duck fik lov at score mål hele kampen igennem stort set efter behag. Efter alt det slid i det to første perioder og uden resultat, gik det galt for Team Energy i tredje periode hvor kampen på papiret var afgjort. Holdet fik nogle unød-vendige udvisninger og spillede derfor på et tidspunkt 2 mod 4, og så kan man som bekendt ikke vinde en kamp. Dog var der en trøst at hente i sidste periode, Team Energy fik nemlig scoret det mål de i nu tre perioder havde slidt sådan for. Kampens resultat, 11-1 til Los Gummi Ducks, fortæller ikke så meget om kampen, der var medrivende og jævnbyrdig. Derimod fortæller det noget om hvor vigtigt det er at have mange afslutninger mod mål og meget fart på skøjterne hvis man skal helt ned til målet, og det vidste pigerne fra Los Gummi Ducks. DAGENS DETALJE: Channie Holst`s fuldstændige rene skuldertackling, som ud-løste en 5 minutters udvisning. Meget symptomatisk for Team Energy`s spil den dag, masser af god fight men absolut ingen belønning. Brian - (08:31 19/04/2001) |
||
| Predators 2 vs. El Diablo 2 | ||
| Jeg har sent i dag fundet ud af, at kampen i morgen er blevet rykket en time frem så den spilles allerede kl. 18.00 og ikke kl. 19.00 som der står i alle kamppogrammer. Vi skal derfor mødes kl. 16.45 i espelunden og ikke 17.30 som aftalt. Kan du ikke nå det, SKAl du melde tilbage til mig i morgen på tlf. 40546671. Så jeg ved hvor mange jeg kan regne med. Jeg vil prøve hele dagen i morgen at få fat i alle de udtaget spillere, men læser du dette og har mulighed for at ringe til en på holdet som du ikke er sikker på læser dette, må du meget gerne give ham besked. |
||
| Tirsdag, D. 17 April 2001 | ||
| Nations Cup | ||
| Nations Cup i Maj forsøger man nu at rykke da tidspresset blev for stort mht. indkøb af ny bane. DRU vil nu forsøge i samarbejde med KSK at få arrangementet op at stå i Valby-hallen (samme dato). Dette vil sige at El Diablo ikke længere skal have noget med arrangementet at gøre. Vi ønsker held og lykke til DRU og KSK! Mou - (08:56 17/04/2001) |
||
| Mandag, D. 16 April 2001 | ||
| El Diablo 2's nye træner | ||
I anledningen af at 2. holdet har fået ny træner og at han blev 30 år i tirsdags!!! Bringes her et billede af Thomas AJ. Som man kan se har han allerede sat headcoach Hesdam i baggrunden...Jan - (22:28 16/04/2001) |
||
| Nyt program til PreCup 2001 | ||
| Se det nye program til weekendens PreCup her.Jan - (22:22 16/04/2001) |
||
| Billedarkiv | ||
Der er nu kommet nye billeder i billedarkivet. Rasmus har taget mange billeder af Team Energy i kampen mod Brune Stjerne 2.Jan - (22:03 16/04/2001) |
||
| Søndag, D. 15 April 2001 | ||
| 1.holds træning rykket | ||
| I forbindelse med påsken er træningen 16/4 rykket frem til kl. 10.30. Hvis du er ekstra morgenfrisk, kan du møde op i lunden til lidt "have-arbejde". Træer og buske skal beskæres så boldene er nemmere at komme til. Vi mødes kl. 9.00. Mou - (20:02 15/04/2001) |
||
| RNN's referat af Onsdagens kamp | ||
| Rødovre Net Nyt har en artikkel fra onsdagens kamp mod Rough Rider's.
Team Energy vandt med noget besvær sæsonens anden kamp. Tryk på Rødovre Net Nyt for at læse om kampen fra i onsdags. |
||
| Torsdag, D. 12 April 2001 | ||
| Kampreferat fra ude kamp Birkerød | ||
| Referat fra kampen Birkerød Rough Riders Vs Team Energy
1. Periode: Første periode startede med et flot mål af Brian (telefon ding dong sagde stolperne), 10 til Energy. 2-0 kom Energy også på via endnu et flot mål af Stender (lige op i hjørnet sad den sgu') men så må man sige at Birkerød kæmpede godt, samt udnyttede Energy egne fejl, Birkerød kom på 2-2 i slutningen af 1 Periode. 2. Periode: Energy kom godt ud til den her periode og kom foran 4-2, men som i første periode, kom Birkerød igen, på et selvmål lidt heldigt, og fik udlignede igen til 4-4. 3. Periode: Igen som i de to andre perioder stod den lige og da det var den sidste periode, skulle værktøjet findes frem, ja nu skulle der kæmpes, og det må man siges der blev gjort. Birkerød fik en 10 min. udvisning, som ikke fik betydning for spillet, Energy fortsatte med at spille 4 mod 4, meeen så kom Falsing med et slagskud mod mål som ramte et eller andet på banen og røg over målmandens stav, Energy scorede 2 mål i den her periode, kampen sluttede 6-4 til Energy. Konklusion: Jaaa det helt store tekniske spil blev der ikke set meget til, men i sådan nogle kampe, når det ikke rigtigt lykkes, må man sige at der blev kæmpet, flot grabber. Energy havde mange skud på mål i alle perioderne, ja en skudstatistik som var tårnhøj. Birkerød havde en god målmand på dagen, nærmest en sprælmand. Udvisninger:2 min til Energy. 2+10 min (dårlig opførsel) til Birkerød. Dertil vil jeg lige sige, der skal nok arbejdes på formen, meeeeen det ved vi jo nok, ikke. Holdet til denne kamp:
Backerne:
Forwards: |
||
| Onsdag, D. 11 April 2001 | ||
| El Diablo vs. Predators | ||
| Til alle dem der skal spille kamp i morgen den 12/4-2001, så mødes vi kl. 17.00 i opklædningsrum nr.17. INGEN går ned på banen før vi har snakket sammen deroppe. Hvis der er nogle der kommer før, så får man nøglen hos vagten! HUSK: at få vendt hjulene inden og ha` en ekstra stav med. DETTE ER VORES KAMP!!! Brian - (13:10 11/04/2001) |
||
| Tirsdag, D. 10 April 2001 | ||
| Udekamp i Birkerød | ||
| Team Energy spiller udekamp i Birkerød onsdag kl. 19.00. Adresse: Birkerød Sjælsøskolen, Ravnsnæsvej 120, 3460 Birkerød kraks kort nr. 96 H1. Klik her for link til kraks kort. Allan - (12:19 10/04/2001) |
||
| Mandag, D. 09 April 2001 | ||
| Ref. Team Energy vs. Brune Stjerne 2 | ||
| Kampen startede med, at begge hold sagde god kamp til hinanden. Derefter kørte kampen på fuld tryk. Der blev lagt hårdt ud, med en flækket tand til Dennis Jøhnk fra Team Energy, og en udvisning til Brune Stjerne 2. Men dette kunne ikke holde kampen tilbage, som fortsat kørte på fuld tryk. Team Energy lagde ud med en stribe scoringer, som førte dem til sikker føring i første periode. 2. periode kom godt i gang med stor opbakning, fra de mange fans der var mødt op til kampen for at se et overlegent Team Energy banke Brune Stjerne 2 ud af banen. Team Energy fortsatte med samme spil, som fra 1. periode, men fik dog lidt mere modstand fra Brune Stjerne 2. Brune Stjerne 2 var kun tæt på et par gange i denne 2. periode, men de fik aldrig fat i spillet. Der var også et par udvisninger i denne omgang som gik til begge hold. Man så også et nogle flotte scoringer fra Team Energys drenge. Så kom vi til sidste og 3. periode i kampens hede. Brune Stjerne 2 kunne ikke gøre andet, end at se på, at der gang på gang blev lavet den ene frække scoring efter den anden på deres målmand, som efterhånden var lige så hullet som en si. Der blev gået til den fra begge hold, det kom der nogle håre tacklinger ud af, som førte til nogle udvisninger igen. Kampen blev afsluttet med en række scoringer af Team Energy. Kampen blev takket af, fra begge hold. Kampen ende med 13-0 til Team Energy, som gav modstanderne en ordenlig røvfuld. Godt spillet Drenge. Referat af: Rasmus Jan - (13:21 09/04/2001) |
||
| Hjelme | ||
| Som skrevet tidligere, ville vi endnu engang forsøge at få et parti billige hjelme hjem til medlemmerne. Interessen har imidlertid været så begrænset, at vi ikke med fordel har kunne købe dem hjem. Vi henviser de få interesserede til Volf Sport. Mou - (13:09 09/04/2001) |
||
| Trænerskift | ||
| Da Mark tidsmæssigt ikke har overskud til 2.holds arbejdet, vil Thomas Jensen pr. omgående overtage ansvaret for 2.holdet. Vi tror på at Thomas har den gennemslagskraft som der skal til for at få et solidt 2. hold både ude og inden for banen. Thomas har allerede gjort sig nogle tanker og man kan nok forvente en noget strammere linie med flere øvelser ect. René fortsætter som holdleder og vi har stor tiltro til vores nye team. Desværre er Thomas forhindret de næste 3-4 gange pga. hans dommergerning, men Thomas Kontakter nu unionen og frabeder sig kampe som der ligger i forbindelse med 2.holdets træning eller kamp fremover. Til de næste træninger vil Thomas lave programmet mens René med én hjælper vil udfører det i praksis. Mark vil i det omfang han har tid og lyst hjælpe med målmandstræning på de forskellige hold Vi ønsker Thomas, René og 2.holdet god vind og håber alle vil bakke op og hjælpe dem godt fra start! Der bliver iøvrigt arbejdet med et MOF-hold (hyggehold for de lidt ældre) som vi håber snart at kunne bringe nyt om! Mou - (08:46 09/04/2001) |
||
| Søndag, D. 08 April 2001 | ||
| Kontingent | ||
| Under dagens bestyrelsesmøde er det blevet besluttet, at alle henvendelser angående kontingent skal rettes direkte til vores kasserer Pia. Dette tiltag er blevet besluttet for at lette arbejdet for bestyrelsen og i særdeleshed Pia. Kontingent kan derfor ikke længere betales til trænere eller bestyrelsesmedlemmer.Dennis - (16:54 08/04/2001) |
||
| Torsdag, D. 05 April 2001 | ||
| RNN | ||
| Rødovre Net Nyt var efter optakst-artiklen til onsdagens kamp også på plads til selve kampen. Team Energy vandt nemt sæsonens første kamp. Tryk på Rødovre Net Nyt for at læse om kampen i går. Klik her Rødovre Net Nyt. Brian - (11:01 05/04/2001) |
||
| Onsdag, D. 04 April 2001 | ||
| Optakt fra RNN | ||
| Den lokale Net-avis RNN (Rødovre Net Nyt) giver i den kommende tid skaterhockey en chance. Som Peter Jensen siger, hvis der er nok besøgende på skaterhockeysiderne vil jeg blive ved med at dække sporten. Peter Jensen er tidligere sports-journalist på Rødovre Avis men satser nu på sin nye net-avis som er kommet flot fra start.
Læs mere om El Diablo, Team Energy og skaterhockeyen på
Rødovre Net Nyt |
||
| Tirsdag, D. 03 April 2001 | ||
| Begge herrehold til Pre-cup | ||
| Så har vi modtaget programmet for den kommende weekends (7-8 april) Pre-Cup.
Begge senior herrehold er kommet med, men i hver sin pulje. Dem der skal spille vil blive kontaktet af deres træner. Programmet er lagt her på siden og vi håber at der er mange der vil komme og bakke op om holdene inde på Vesterbro i den kommende weekend! Mou - (13:25 03/04/2001) |
||
| Mandag, D. 02 April 2001 | ||
| NRJ fortsætter | ||
| Til trods for at der er kommet ny ejerkreds omkring vores hovedsponsor Radio NRJ, er det med glæde er NRJ meddelt os, at de ønsker at fortsætte. Dermed vil NRJ forsætte med at stille op til vores hjemmekampen med bilen og musik. Dog vil der gå et par kampe pga. travlhed i forbindelse med omlægninger hos NRJ. Mou - (15:04 02/04/2001) |
||
2000 [November] [December] 2001 [Januar] [Februar] [Marts] [April] [Maj] [Juni] [Juli] [August] [September] [Oktober] [November] [December] 2002 [Januar] [Februar] [Marts] [April] [Maj] [Juni] [Juli] [August] [September] [Oktober] [November] [December] 2003 [Januar] [Februar] [Marts] [April] [Maj] [Juni] [Juli] [August] [September] [Oktober] [November] [December] 2004 [Januar] [Februar] [Marts] [April] [Maj] [Juni] [Juli] [August] [September] [Oktober] [November] [December] 2005 [Januar] [Februar] [Marts] [April] [Maj] [Juni] [Juli] [August] [September] [Oktober] [November] [December] 2006 [Januar] [Februar] [Marts] [April] [Maj] [Juni] [Juli] [August] [September] [Oktober] [November] [December] 2007 [Januar] [Februar] [Marts] [April] [Maj] [Juni] [Juli] [August] [September] [Oktober] [November] [December] 2008 [Januar] [Februar] [Marts] [April] [Maj] [Juni] [Juli] [August] [September] [Oktober] [November] [December] | ||
El Diablo Skaterhockey © 2000-2010 |