|
| Fredag, D. 30 August 2002 | ||
| Nye træningstider fra på søndag | ||
| Nu da sommeren går på hæld, så ændres tiderne hvorpå vi træner. Generelt er det hverdagene hvor der er blevet gjort indhug i træningstiderne. Se de nye træningstider under menupunktet "Træningstider". Jan - (01:15 30/08/2002) |
||
| Torsdag, D. 29 August 2002 | ||
| Røde Stjerne 2 - El Diablo 2: 11-1 (4-0,5-0,2-1) | ||
| Så kom armene ned igen! Efter sidste uges sejr over KSK, så fik 2. holdet noget at gabe over i aftens kamp mod Røde Stjerne 2. Selvom første halvdel af 1. periode så fornuftig ud, med gode forsøg fra El Diablo, så fik Røde Stjerne hul på bylden og scorede 4 mål i periodens sidste 7 minutter. I 2. periode fortsatte Røde Stjerne med deres kombinationspil, og det mange returer blev prompte udnyttet da El Diablo ikke formåede at følge op. Gross stod, for så vidt, en god kamp trods de mange mål der blev scoret. I 3. periode fik El Diablo bedre fat og fik scoret deres enlige mål i et energiudbrud af Jonas, som smart fandt Pavel inde foran mål. Røde Stjerne formåede også at fortsætte scoringen, dog blev det "kun" til 2 mål. Kampen viste at Røde Stjerne og El Diablo godt kan spille fair overfor hinanden. Der blev kun dømt 2 udv., én til hvert hold. Kampen var dog ikke uden intesitet, men dommerne (2 stk. er altid bedre en kun én!) gjorde en god figur, og ingen spillere mistede besindelsen og undgik derved dumme udvisninger. Næste opgave for 2. holdet er på torsdag hvor Rødovre Eagles kommer på besøg. De har kun spillet én kamp og den tabte de mod KSK. Jan - (22:13 29/08/2002) |
||
| Tirsdag, D. 27 August 2002 | ||
| 2 hold ude af 2. div i efteråret | ||
| Endnu et hold har meldt fra i efteråret i 2. division. DRU har i dag meddelt at Gentofte 3 har meldt afbud til alle deres kampe i efteråret i 2. division. Tidligere trak Cph. Rhinos deres hold helt fra rækken... Det betyder at 2. holdet kun skal spille 5 kampe her i efteråret, mod planlagt 7, en reducering på ca. 30%. Det er ærgeligt at klubberne som har hold i 2. division, ikke får "noget for pengene". Heldigvis er de 2. holds kampe, som er vundet uden kamp overstået, så de resterende kampe burde blive spillet. Jan - (09:39 27/08/2002) |
||
| Mandag, D. 26 August 2002 | ||
| Træningskamp tirsdag | ||
| Da 1.holdet skulle have spillet mod udgået Herlev i morgen tirsdag, er den erstattet med en træningskamp mod 2.holdet. 2.holdet træner normalt mellem 18-19, hvorefter der spilles kamp. 1.holdet mødes ved banen kl. 18.00! Mads & Sergei Mou - (14:52 26/08/2002) |
||
| Internt | ||
| Læs om holdstruktur på den interne del af siden.Mou - (11:21 26/08/2002) |
||
| Lørdag, D. 24 August 2002 | ||
| Vinder af internt stævne 2002 | ||
Sergei, Mou, Per, Gogge, Jan, Pia, Tanja og Olle.Jan - (17:22 24/08/2002) |
||
| Fredag, D. 23 August 2002 | ||
| ED2 - KSK2 | ||
| 7-1 (3-1,1-0,3-0) Ugens tredje sejr til El Diablo i denne uge. Efter en ringe strart hvor KSK scorede på deres første forsøg efter ca. 20 sek. spil, så rettede El Diablo 2 ryggen og lod ikke KSK komme til fadet mere i den kamp. Med 3 mål inden pausen, lod det til at chockstarten var vendt og at de mange ugers træning bar frugt. Det tredje mål var utrolig vigtigt og gav lidt mere tro på sejren. I 2. periode lykkedes dog kun at score ét enkelt mål, og det var åbenbart for meget for en KSK'er som resolut plantede en crosschecking i ryggen på undertegnede, flere sekunder efter at målet var scoret og anderkendt. Dommeren så desværre ikke situationen, men kun den efterfølgende hvor El Diablo fik 2 mand i straffeboksen, heraf én i 10+2 min. I 3. periode fortsatte det gode spil og med storspil af Gross i målet, blev KSK holdt helt ude af kampen. Kampens mål faldt også i 3. periode da Kasper kørte rundt med 2-3 modstandere og til sidst lagde bolden ind bag en sageløs KSK målmand. Denne kamp var samtidigt Lasse's sidste kamp som træner, inden han skal opereres. Vi ønsker ham held og lykke med operationen. Kampens målscorere: Kasper 2, Brian, Gert, Jan J., Rene, Jan F. Jan - (11:36 23/08/2002) |
||
| Lørdagens interne stævne | ||
| Hermed lige de sidste detaljer til dagen i morgen. Vejrudsigten siger massere af sol og 25 grader så mon ikke det bliver en forrygende dag. Mødetiden er kl. 10.00, hvor der umiddelbart efter vil være lodtræning til dagens hold. Stævnet starter kort tid efter lodtrækningen. Som det ser ud lige nu, vil der blive lavet 5 hold med omkring 8 spillere på hver (incl. målmand). Kampene er sat til at skulle vare 2x7 minutter. Til hver kamp findes der en officiel som står for tidtagning samt dommergerningen. Der vil være mulighed for at købe lodsedler, hvor man vil kunne vinde fine præmier. Endvidere vil der være en gravekonkurrence (medbring gerne skovle), hvor der ligeledes vil være flotte præmier til den mest ihærdige. Alle præmier samt naturligvis vinderholdet vil bliver overrakt under aftensmaden. Vi forventer stævnet slut omkring kl. 16.00 hvorefter vi mødes i hytten efterfølgende og senest kl. 18.00. Spisningen starter ca. 18.30-19.00, hvor slagter Lund har startet dyret (læs: pattegris) op. Der vil dagen igennem være mulighed for at købe øl/vand på banen. Vedr. bespisning henvises til McDonalds på Roskildevej. Der vil sædvanligvis også være mulighed for bad/omklædning i Espelunden. Vi ses i morgen til en forrygende dag og husk nu at komme til tiden, så tidsplanen kan overholdes. Mou - (10:09 23/08/2002) |
||
| Torsdag, D. 22 August 2002 | ||
| Dagens 1.holds træning | ||
| Der er i dag træning som normalt for 1.holdet. Dog vil træningen blive afkortet med ca. 15 min, da 2.holdet skal spille en spændende kamp mod KSK. Der skulle have været spillet kamp mellem Eagles og gentofte 3, men denne er blevet aflyst, da Gentofte har meldt afbud. Mou - (10:18 22/08/2002) |
||
| Målmandstræning | ||
| På aftenens trænermøde blev der fastsat 3 træninger for klubbens målmænd.
Derfor bedes alle klubbens målmænd sætte disse dage af: Sergei vil forestå træningen med hjælp fra nogle skudstatister. Sergei vil især ligge vægt på, at få viderelært en masse målmandsøvelser samt i de to sidste træninger også køre lidt fysisk træning. For dem der ikke ved det, kan vi fortælle, at Sergei var målmand da han spille ishockey og derfor er særdeles velkvalificeret. Målmændene vil også blive kontaktet af deres trænere og alle bedes hurtig melde tilbage om de kan disse dage. Mou - (08:50 22/08/2002) |
||
| Onsdag, D. 21 August 2002 | ||
| Gedigen holdindsats | ||
| 6-2 (3-1, 0-1, 3-0) 0-1 1-1 Kel Larsen 2-1 Jan Lund 3-1 Kel Larsen 3-2 4-2 Per Kærgaard 5-2 Frank Larsen 6-2 Jan Jørgensen (PP) Vores 3. hold spillede i dag deres første hjemmekamp mod de kvindelige danske Europamestre i skaterhockey fra Vesterbro Starz, og man må sige, at de fik spillet sig op ovenpå sidste uges nederlag. 1. periode startede værst tænkeligt, da Vesterbro pigerne bragte sig foran, men på god fight og vilje kom vores "gamle" drenge igen, og ved periodens udløb var stillingen 3-1. Specielt Kel Larsen udmærkede sig i denne periode, hvilket også udmøntedes i to scoringer fra hans stav. 2. periode blev en noget rodet affære, hvor manglende opdækning og gejst var kendetegnende. Pigerne fra Vesterbro viste, at de var kommet for at få begge point, og det var fuldt fortjent, at de vandt denne periode 1-0. Efter en god snak i boksen mellem 2. & 3. periode, kom El Diablo 3 (MOF) ud med fornyet energi, og på en gedigen holdindsats over hele linien blev denne periode vundet 3-0, og al spænding forsvandt ud af kampen. Sejren var fuldt fortjent, men det skal bestemt bemærkes, at Vesterbro pigerne gav os en fair kamp til stregen. Egentlig helt rart at se et hold fra Vesterbro spille en kamp uden at lave diverse svinestreger, som man ellers er vandt til at se fra deres hårdtspillende 1. hold. Dennis - (23:11 21/08/2002) |
||
| RNN referat | ||
| Peter Jensen fra Rødovre Net Nyt var på plads i Espelunden i aftes da Gentofte gæstede El Diablo i Mesterækken. Også danhockey.dk har en kort artikel om Tolles debut i skaterhockey. Jan - (11:02 21/08/2002) |
||
| Fortjent sejr | ||
| Kampene mod Gentofte Bears har tidligere udviklet sig til nogle uskønne forestillinger, men denne gang var det en fair spillet kamp uden for meget råberi og ufine tacklinger. De forholdsvis mange udvisninger skyldes mere nogle lidt emsige dommere end brutalt spil. Den i øjeblikket smalle 1.holds trup havde svært ved at stille med med 3 fulde kæder, hvorfor der - i sidste øjeblik - var blevet lavet en licens til Anatolij "Tolle" Chistajkov, som i lang tid gerne har villet spille, men har haft svært ved at finde tiden på grund af trænerjobbet i RSIK. Dem der har fulgt ishockey, ved hvad manden står for, og selvom balancen på skøjterne ikke er den samme som på isen, kan man ikke tage mandens stokteknik og erfaring fra ham. Tolle spillede en flot kamp, og han arbejdede stenhårdt over hele banen. Samtidig var han en god indpisker. Men egentlig burde der ikke fremhæves nogen, for det var hele holdet, der arbejdede godt, og det var i den grad en holdindsats, der gjorde udslaget. Som altid undgår man dog ikke Thomas "Røde" Roland, som igen viste klassen. Hele 1.periode var et stort pres mod Gentofte målmanden, men de mange store muligheder gav ikke mål, og i stedet var det Gentofte, der kom foran med to mål. Mark i målet havde ikke meget at se til, og han så lidt "kold" ud ved den første scoring. Der blev dog ikke givet op, og efter et par gigant chancer fik Tolle elegant løftet bolden over Gentofte målmandens skinne tæt under mål. Presset blev vedholdt og i løbet af anden periode så Gentofte spillerne efterhånden noget trætte ud, men på grund af stor ineffektivitet hos El Diablo forblev spændingen i kampen. I tredje periode begyndte udvisningerne at regne ned over begge hold og i særdeleshed El Diablo. Mens vores powerplay-kæde (Tolle, Stender, Røde og Morten) nærmest holdt legestue, dog uden at score alt for mange mål, var Gentoftes powerplay mere reduceret til skud udefra som Mark klarede uden de store problemer. 12 sekunder før tid sementerede Røde sejren, og El Diablo kunne - fortjent - trække sig sejrrigt ud af kampen. Hermed også første sejr til Sergei i dette hans andet ophold i landet. Sergei havde igen succes med at rokere godt rundt i kæderne i løbet af kampen, selvom det i slutminutterne var lige ved at gå galt, da alle var opslugt af kampens unødvendige spænding. Samtidig var det rart, at kunne give Thomas AJ en afskedssejr. Thomas kan desværre ikke finde tiden til trænergerningen mere. Kampen viste, at vi helt klart er ved at komme op i det gear, som er nødvendigt for at spille i Mesterrækken, og vigstigst af alt så fik vi vasket tavlen ren efter sidste uges store nederlag til Vesterbro Starz. Mou - (09:54 21/08/2002) |
||
| Tirsdag, D. 20 August 2002 | ||
| Træner på 1.holdet | ||
| Hej alle Det er med meget stor beklagelse, at jeg må nødsage mig til at fratræde som træner på 1. holdet. Den gennemgående årsag er, at min tid er blevet meget knap, og jeg mener ikke at kunne forsvare, at kræve folk til træning, når jeg selv er ustabil. De spillere som var til kamp i dag, har fået fuld besked, men for at nå ud til alle, har jeg valgt at lægge det på nettet.
Jeg vil gerne sige tak til alle jer der har været med, og som har vist mig æren, respekten og tilliden til at stå i spidsen for klubbens spydspids. Sergei vil fortsat være træner for holdet. Thomas AJ - (22:54 20/08/2002) |
||
| Intern nyhed | ||
| Alle medlemmer bedes lige læse den sidste interne nyhed, da det er meget vigtigt.Mou - (12:37 20/08/2002) |
||
| Træningskamp aflyst | ||
| Damernes træningskamp på torsdag er aflyst. Kom i stedet ned og støt 2.holdet i deres kamp mod KSK. Mou - (08:34 20/08/2002) |
||
| Søndag, D. 18 August 2002 | ||
| 2.holds træning tirsdag | ||
| Vi træner på skolen tirsdag kl.18:00....Det bliver nok den sidste træning i år med "nazitræneren" så kom og tag et par armstrækkere ;-)Lasse - (22:53 18/08/2002) |
||
| Fredag, D. 16 August 2002 | ||
| Internt stævne | ||
| Da undertegnede efterhånden har lavet en del aftaler om udskydelse af tilmelding til lørdag, har jeg/vi valgt at udskyde tilmeldingsfristen til imorgen lørdag (kl. 15.30). Det skal dog understreges af fristen ikke vil blive forlænget yderligere og maden vil blive bestilt lørdag. Der er kommet en hel del tilmeldinger, men der er stadig plads til flere! Thomas Mouritzen Mou - (08:38 16/08/2002) |
||
| Mofferne | ||
| Mofferne tabte torsdag aften 12-2 til Vesterbro i de første turneringskanmp nogensinde. Efter kampen havde holdleder Kim Jørgensen følgende kommentar: "De fik 12 heldige mål, mens vi scorede 2 perler". Ligesom i førsteholdets kamp, var det i første periode det gik galt og Kim sagde, at man allerede efter første periode havde lært en masse. Mofferne vandt rent faktisk anden periode (1-1 red.). Stemningen virkede positiv og mon ikke Mofferne nok skal få hevet nogle flere point i land i løbet af turneringen. Mou - (08:31 16/08/2002) |
||
| Onsdag, D. 14 August 2002 | ||
| Stort nederlag | ||
| Årets første kamp for 1.holdet endte med et stort nederlag på 15-3. Første periode var en ren katastrofe og holdet virkede slet ikke klar. 8-0 til Vesterbro siger alt. Herefter blev ballerne stremmet sammen og der blev faktisk spillet lige op i resten af kampen og især 2. periode skulle have været vundet. Når man er bagud er heldet sjældent med én og de mange chance gav ingen mål, hvilket vi havde flere og flere af efterhånden som kampen skred frem. Vesterbro havde ligeledes en sikker sidste skanse i målet. Vesterbro spiller en enkel - men effektiv - gang hockey som gav store problemer med deres lange bolde. Især backerne skal op i tempo! Lad os håbe holdet er mere klar på tirsdag mod Gentofte, hvor man nu også må have vendet sig til de lange kampe (effektiv spilletid). ED´s mål blev scoret af: Martin Stender, Dennis Jøhnk og Rasmus Astrup! Mou - (11:17 14/08/2002) |
||
| Tirsdag, D. 13 August 2002 | ||
| Damekamp... | ||
| Pigerne skal spille mod Vesterbro 1 den 19.08.2002. Altså på mandag. Det er på udebane...
Så husk træning torsdag og lørdag!!Brian - (15:07 13/08/2002) |
||
| 1. holds kamp idag | ||
| Følgende spillere skal møde på Vesterbro klokken 18: Thyge, Mark Blå kæde: Jønhk, Engelhardt, Stender, Rasmus Gul kæde: Buzz, Mou, Røde, Morten Hvid kæde: Dennis, Ågård, Christian, Falsing Niclas møder op som reserve. Vel mødt til en velspillet og retfærdig kamp. Thomas AJ - (10:15 13/08/2002) |
||
| Endnu en aflysning (2.holdet) | ||
| Da Cph. Rhinos har valgt at trække deres hold fra 2.division kommer 2.holdet heller ikke i turneringskamp i denne uge. Vi har desværre måtte konstatere en del aflyste kampe i starten af denne sæson, så vi må da håbe, at klubberne rundt omkring lærer af dette. El Diablo 2 vinder således torsdagens kamp 5-0. Mou - (08:42 13/08/2002) |
||
| Mandag, D. 12 August 2002 | ||
| Sergej Igorevich Petrov på vej | ||
| Med ca. 14 dages forsinkelse ankommer Sergej igen til klubben d. 14/8-02, og han starter træningerne op d. 15/8-02 i samarbejde med trænerne på de nuværende hold. Sergej vil i denne omgang ikke udelukkende være tilknyttet 1. holdet, men han vil være til så mange af holdenes træninger som muligt. Vi håber, at flere vil få glæde af ham i denne omgang, og vi ser frem til endnu et godt samarbejde. Dennis - (23:56 12/08/2002) |
||
| Eldiablo(piger) vs. Vesterbro starz 2 | ||
| Sæsonen første point kom i hus, men det gik ikke som vi ville, kampen ente 2-2.
Det første mål blev scoret af Susan,da hun fik en retur foran mål, men derefter fik Starz 2 kæmpet sig tilbage i kampen og fik reduceret til 1-1. ED kæmpede videre, for at igen komme foran og målet til 2-1 blev kampens bedste. Bolden ryger ned bag Starz mål, hvor Betina hurtigt vinder den. Hun spiller bolden direkte ind til Pia, som skød første gang uden at stoppe bolden, flot mål og så troede vi at kampen ville vende til ED´s fordel. Men sådan skulle det ikke gå, for Starz ville det anderledes. Med lidt held på målmand siden og en god fighter vilje fik de en del chancer. I lang tid så det dog ud som om at Karina kunne holde nullet resten af kampen. Men så gik det som det næsten altid går i sådan en kamp. Da der kun var ca. 2 minnutter tilbage smuttet bolden i mål, lidt heldigt men det er jo en del af sporten. De sidste par minutter fik ED kæmpet sig til et par store chancer, men ind ville bolden ikke, men vi tager dem næste gang. Karin DBJ - (22:42 12/08/2002) |
||
| 2.holds træning tirsdag | ||
| Der er mødepligt uanset vejret. Vi skal have kæderne til torsdag på plads. I lørdags så vi hvordan det ser ud med kondien (eller mangel på samme) så husk træningstøj hvis det regner meget............VI SES SØMÆNDLasse - (11:12 12/08/2002) |
||
| Torsdag, D. 08 August 2002 | ||
| Internt stævne | ||
| Alle bedes huske på, at sidste frist for tilmelding til det interne stævne er på mandag den 12/8. Mou - (10:11 08/08/2002) |
||
| Info fra DRU | ||
| Der kommer dagligt mails fra DRU omkring kampe, karentæne, afgørelser m.m. Vi vil naturligvis forsøge, at videregive de vigtigste her på siden, men hvis man hungre eftert nyheder, kan man skrive til Erik Sommer på eso@mail.dk og bede om at komme på maillisten. Dette kan især være en god hjælp til dommere, holdledere, trænere m.v. Mou - (10:06 08/08/2002) |
||
| Fra DRU | ||
| El Diablo 3 har givet besked om, at hverken dommer eller modstanderholdet fra Bramsnæs mødte op til den programsatte 3. divisionskamp onsdag den 7. august 2002 kl. 19.00 i Rødovre (Espelunden) Jeg vil bede anmode Dommerunionen og Bramsnæs komme med en redegørelse. Kamprapporten er det officielle dokument og derfor er det altid problematisk når dommeren udebliver. Med forbehold for evt. indsigelser vinder El Diablo 3 kampen med 5-0 (u48). Der er derfor ikke nogen reservekamp på søndag. Indsigelsesfristen fastsættes til at være onsdag den 14. august 2002.
Med venlig hilsen |
||
| Onsdag, D. 07 August 2002 | ||
| ED3 - Bramsnæs | ||
| Ja, alle gode gange 3, fristes man til at sige. Heller ikke ugens 3. herrekamp blev spillet, da 3. holdets modstander Bramsnæs ikke dukkede op i Espelunden. Der var heller ikke nogen dommere til stede, så hvor vidt kampen er vundet uden kamp, eller om den skal spilles på reservedagen på søndag er uvist. I stedet for kampen blev der spillet en træningkamp mod mesterrækkeholdet Speedballs (3x15 min). Kampen endte med en storsejr til Speedballs. Men det gav en god gang træning og de spillelystne "gamle mænd" fik pudset formen af (der i blandt mig selv). Jan - (21:46 07/08/2002) |
||
| 2.holdets kamp torsdag | ||
| Som de fleste nok har set,har gentofte trukket sig fra torsdags kampen. Det betyder dog ikke at vi skal sidde hjemme og se fjernsyn !!!!! Der er træningskamp mod 1.holdet. Vi mødes som aftalt senest 18:00 i omklædningsrummet.Lasse - (09:19 07/08/2002) |
||
| 2. holds kampen torsdag aflyst | ||
| Morten Hilmand fra Gentofte 3 har meldt afbud til kampen torsdag den 8. august i Espelunden mod El Diablo 2 i 2. division. Gentofte 3 kan ikke stille hold. El Diablo 2 vinder derfor 5-0 uden kamp (O48).
Med venlig hilsen |
||
| Tirsdag, D. 06 August 2002 | ||
| Redhawks-MoDo | ||
| Som tidligere annonceret, tager vi til Malmø og ser svensk eliteseriehockey den 28/9. Prisen bliver 250 kr. Det har kun været muligt at få plads (siddeplads) bag det ene mål. Det er muligt, at vi forsøger at opgradere billeterne på dagen. Dette vil dog koste 100 kr. ekstra! Transporten afhænger af antallet af tilmeldinger, men vi satser på at leje en bus, så vi kan køre dør/dør. Alternativt tager vi med toget. Tilmelding sker til Jan Jacobsen eller Mou og dette skal ske senest 13/9. Herefter vil det afbooke eventuelle overtallige billetter, hvorefter det ikke vil være muligt at komme med, da der spilles for udsolgte huse i Malmø og netop kampen MoDo er eftertragtet. Der er plads til 40 på turen og det vil foregå efter først til mølle princippet. Mou - (17:13 06/08/2002) |
||
| Dame og 1.holdet tabte | ||
| El diablos sølvvindere (dameholdet) tabte årets første turneringskamp mod den genopståede stærke hold fra Vikings. 1.holdet tabte ligeledes deres træningskamp mod Vikings II (6-9). Her var det - modsat pigerne - i den sidste del af kampen det gik helt galt. Der blev plads til et par debutanter som klarede det udemærkede. Alle havde set frem til sæsonpremieren mod KSK som desværre har meldt afbud til aftenens kamp. Denne er således vundet 5-0 uden kamp. Mou - (17:05 06/08/2002) |
||
| Dametræning lørdag | ||
| Damernes træning er rykket frem på lørdag, så der således trænes mellem 10-12.Mou - (09:53 06/08/2002) |
||
| 2.holds træning | ||
| Vi træner på lunden idag kl.18:00, da 1.holdets kamp er aflystLasse - (08:58 06/08/2002) |
||
| Mandag, D. 05 August 2002 | ||
| Kamp imorgen | ||
| Jeg er, idag d.5/8 klokken 2130, blevet ringet op ar Trygve Bank fra KSK.
De kan ikke stille hold og har informeret Erik Sommer om dette.
Dem der er tilsagt til kamp, behøver derfor ikke møde op til kamp.
Jeg formoder at vi derfor vinder 5-0, og ønsker jer derfor tillykke med sejren!!!!!! Thomas AJ - (22:18 05/08/2002) |
||
| Lørdag, D. 03 August 2002 | ||
| Fællestræning i morgen | ||
| I følge Kim vil der være fællestræning i morgen klokken 12, i MOF'ernes træningstid. Vi ses der.Lasse - (19:21 03/08/2002) |
||
| Dagens træningskampe | ||
| Pga. det danske sommervejr er træningskampene mellem pigerne,2.holdet og 3.holdet aflyst.Lasse - (10:59 03/08/2002) |
||
| 2.holds træning tirsdag | ||
| Pga. 1.holdets kamp i espelunden, træner 2.holdet på henriksholm skole. Det er stadig kl. 18:00........Det er VIGTIGT i møder op, da vi skal sætte hold til torsdag....Hvis i allerede nu ved at i ikke kan torsdag, men godt kan spille for MOF holdet onsdag, så ring til mig..................vi ses tirsdag uanset vejret. Og husk, 50 armstrækkere om morgenen kan aldrig skade. Lasse - (10:33 03/08/2002) |
||
| Fredag, D. 02 August 2002 | ||
| Ny regel om alkohol & euforiserende stoffer | ||
| Divisionsturneringen 2002-2003 starter i den kommende uge.
Alle bedes derfor være opmærksom på de nye regler jf. DRU-Hockey's reglement.
Her følger det nye regelsæt omkring brug af alkohol eller euforiserende stoffer:
Med venlig hilsen |
||
| Landsholdssamling for damer aflyst. | ||
| Til orientering følger besked fra damelandsholdets træner Kim Elvers Petersen:
Der er ikke træning på lørdag og søndag i uge 31, da der er blevet lovet op til en ½ meter vand begge dage og den hal hvor vi skulle havde træning i står under vand så altså aflyst begge dage.
DRU-Hockey
Erik Sommer
Sekretær på vegne af
Kim Elvers Petersen
Damelandsholdstræner
Brian - (08:45 02/08/2002) |
||
2000 [November] [December] 2001 [Januar] [Februar] [Marts] [April] [Maj] [Juni] [Juli] [August] [September] [Oktober] [November] [December] 2002 [Januar] [Februar] [Marts] [April] [Maj] [Juni] [Juli] [August] [September] [Oktober] [November] [December] 2003 [Januar] [Februar] [Marts] [April] [Maj] [Juni] [Juli] [August] [September] [Oktober] [November] [December] 2004 [Januar] [Februar] [Marts] [April] [Maj] [Juni] [Juli] [August] [September] [Oktober] [November] [December] 2005 [Januar] [Februar] [Marts] [April] [Maj] [Juni] [Juli] [August] [September] [Oktober] [November] [December] 2006 [Januar] [Februar] [Marts] [April] [Maj] [Juni] [Juli] [August] [September] [Oktober] [November] [December] 2007 [Januar] [Februar] [Marts] [April] [Maj] [Juni] [Juli] [August] [September] [Oktober] [November] [December] 2008 [Januar] [Februar] [Marts] [April] [Maj] [Juni] [Juli] [August] [September] [Oktober] [November] [December] | ||
El Diablo Skaterhockey © 2000-2010 |