|
| Fredag, D. 29 August 2003 | ||
| HUSK!!! Træning lørdag kl. 12 | ||
| Husk at 1. holdets træning på lørdag er klokken 12. Vi ses!!Nicolai - (10:10 29/08/2003) |
||
| Dommerkursus | ||
| Tommy Jensen som er dommerunionens underviser har givet besked om, at det næste dommerkursus afholdes fredag den 26. september og lørdag den 27. september 2003. DRsU's breddekonsulent Ole Knudsen sender materiale ud til alle klubberne, ang. bredde dommer kursuset. Med venlig hilsen Erik Sommer DRU-Hockey Sekretær Vi opfordrer alle medlemmer til at deltage i et dommerkursus. Jan - (08:22 29/08/2003) |
||
| Mandag, D. 25 August 2003 | ||
| Referat CCH - ED 7-5 | ||
Der var lagt op til en våd forestilling da Copenhagen City Hustlers og El Diablo skulle mødes i lørdagens enesete mesterrækkekamp, da et par ordentlige regnbyger tidligere på dagen havde varslet ustadigt vejr. Heldigvis var vejrguderne med skaterhockeyen denne lørdag eftermiddag, så banen blev næsten tør, og regnen blev væk, så kampen kunne spilles under gode forhold. CCH er nyoprykkere i Mesterrækken, men ikke et uskrevet blad i dansk skaterhockey. I deres seneste kamp slog de sølvvinderne Vesterbro Starz med 9-6, og da El Diablo ikke har formået at få point i de foregående 2 kampe, så var det helt klart CCH der havde favoritværdigheden. Kampen blev dog meget lige og spændingen blev bevaret helt indtil sidste fløjt. I 1. periode så holdene hinanden lidt an, men det var El Diablo der kom først på scoringlisten. Inden periodens udløb, formåede CCH dog, at udligne til 1-1. I 2. periode gik spillet meget frem og tilbage, kun udvisninger kunne holde spillet presset ned i den ene ende. Storspil af begge målmænd resulterede bl. a. i et reddet straffeslag, begået af El Diablos målmand, Christoffer Wolf, da dommerne vurderede at han smed sin målmandsstav for at redde bolden. Perioden endte ligesom første 1-1, samlet 2-2, så der var lagt op til en tæt 3. periode. Der blev scoret mange mål i 3. periode, rigtig mange. Holdene fulgtes ad, så der var ikke mere end max. 2 måls forskel under periodens forløb. I de sidste minutter førte CCH med 5-4, men inden sidste minut af kampen udlignede El Diablo til 5-5. Glæden varede dog kort, da CCH formåede at score til 6-5, og da El Diablo tog målmanden ud, scorede de endnu et mål til 7-5, som blev kampens resultat. Kampen blev spille i et flor tempo uden, at der af den grund blev gået over stregen i en fair kamp. Et godt resultat for El Diablo som for første gang kunne mønstre noget der ligner den stærkeste opstilling. Jan - (15:41 25/08/2003) |
||
| Spillere der spiller kampe for lavere eller højere | ||
| Efter aftale med Mads kommer her retningslinier for 1. holdsspillere der spiller 2./3. holdskampe og omvendt. Man får træningen inden man skal spille kamp på et af klubbens andre hold, udleveret sin licens af sin træner eller holdleder. Herefter er man personligt ansvarlig for at den bliver leveret tilbage til træner/holdleder ved næste træning. Licenserne vil KUN blive udleveret personligt! Dette sker for at vi ikke lige pludselig skal stå i en situation hvor vi skal bruge en spiller på et givent hold men ikke har licensen tilstede.Nicolai - (09:48 25/08/2003) |
||
| Søndag, D. 24 August 2003 | ||
| Rod i Unionens regnskaber | ||
| Der mangler kr. 50.000 i Dansk Rulleskøjte Union. Om pengene er svindlet væk eller om der bare er rod i regnskabet vides ikke med sikkerhed. Læs mere i Politiken web-avis: http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=282371Jan - (11:30 24/08/2003) |
||
| Speedballs Fansite | ||
Harry Arnholtz Hansen fra Speedballs har fremsendt denne anmodning vedr. den uofficielle hjemmeside for Speedballs (fansite) som har tiltrukket meget opmærksomhed den sidste tid.
Venligst tag Harry's anmodning til efterretning.
Med venlig hilsen
Erik Sommer
DRU-Hockey
Sekretær
Rødovre Skater Hockey Klub
v/ formand Harry Arnholtz Hansen
Tårnvej 311, 2610 Rødovre. Som det måtte være de flittige læsere af hjemmesider bekendt, så er I nok støt på en Speedballs fansite, som Benjamin Høeg fra City Hustlers efter det til mig oplyste står bag. Om man kan lide måden eller indeholdet, så er det ikke en hjemmeside, som vi på nogen måde har andel i eller har medvirket til. Sitet skal betragtes som en stor joke, som på mange punkter er fri fantasi. Læserne har utvivlsom hygget sig meget over dette, og det har vi i Speedballs såmænd også. Vi har nok scoret flere point, end Høeg havde forestillet sig, så hvorfor ikke stoppe, mens legen er god, især når man kender Benjamin Høegs indstilling til mig. Med venlig hilsen |
||
| Fredag, D. 22 August 2003 | ||
| 1. Holdskamp på Lørdag | ||
| Følgende skal spille 1. holdskamp på Lørdag Mou, Kim P, Morten Jensen, Røde, Frede, Hutle, Pavel, Wisti, Heinrich, Zach, Olle og Nicolai. Møde tid er 1 time før dvs. 1430. Lad os møde Hustlerne med en masse kærlighed!!Nicolai - (13:36 22/08/2003) |
||
| Torsdag, D. 21 August 2003 | ||
| Kommunalt | ||
| Der har til aften været afholdt møde vedr. fremtiden for Espelundens idrætsanlæg. Et af hovedpunkterne var skaterhockeybanen. Vi må konstaterer, at processerne er lange meningerne er mange og pengene er få. Containeren Det mest positive er, at containeren alligevel for lov at bevarer sin plads. Med tiden vil den formentlig blevet rykket, men her taler vi om få meter, hvilket ikke skulle påvirke os. Det skal dog understreges, at folks personlige udstyr som blev efterladt i forbindelse med internt stævne stadig skal være fjernet inden ugens udgang, da det ellers vil blive smidt ud. Kun målmændene har lov til at have der udstyr i containeren. Alt opbevaring i containeren sker for egen risiko. Der søges også om tilladelse til at lave en lille overdækning i forbindelse med containeren. Toilet Der arbejdes for at få en toiletvogn opstillet snarest Lys Her ser det noget værre ud. Der vil nu blive sendt en seperart ansøgning, men kommunen var yderst tvivlsomme om den bliver godkendt. Bane/overdækning Der ligger nu et skitse for overdækning samt endnu en træningsbane ved siden af den nuværende. Men men men...... Denne plan skal først til endelig godkendelse om et par år, hvorefter projektfasen tager op mod 5 år. Og dette giver stadig ingen garanti for, at hverken overdækning eller ekstra bane rent faktisk bliver til noget. Omklædningsrum og mødelokaler indgår også, men ligger ligeledes lang ude i fremtiden. Dette er i korte træk fremtiden for banen. Bag de disse få linier ligger der et kæmpe arbejde fra klubbens og sammenslutnings side. Der sket, skrevet og sagt en masse ting i forbindelse med ovenståen, som det er svært at redegører for her. Mou - (21:23 21/08/2003) |
||
| Efterlysning | ||
| Vi har desværre måtte konstatere en dårlig mødedeciplin for spillerne på 3.holdet. I den forbindelse skal hermed lyde en lille opsang til de nuværende spillere, så vi kan få de gode træninger op og kører igen. Samtidig leder vi efter nye spillere til holdet. Hvis der er nogen der kender nogen der har lyst til at prøve krafter skal de være meget velkommen. Også selvom de ikke er rutinerede hockeyspillere. På grund af det sløve fremmøde er spillere fra klubbens andre hold også velkommende, hvis de har lyst til lidt ekstra træning. I øjeblikket træner vi søndag kl. 12.00 - 13.30. Vi håber, at vi på sigt, kan komme igang med endnu en ugentlig træning som der har været hidtil. Hvis der er nogen spørgsmål er i velkommende til at ringe! Vel mødt! Kim JørgensenMou - (16:33 21/08/2003) |
||
| træning lørdag 23.august | ||
| Husk at 2.holdet træner på skolen kl.1400.................omklædt. Hvis alle er der til tiden kan vi nå ned og se 1.holdet spille bagefter. HUSK VANDLasse - (13:38 21/08/2003) |
||
| Onsdag, D. 20 August 2003 | ||
| Kamprapport kontrol | ||
| DRU-Hockey forbeholder sig til enhver tid ret til at gribe ind overfor ulovlig brug af spillere såfremt det måtte blive bragt til vores kendskab. Herudover vil DRU-Hockey engang imellem udvælge bestemte kampe til en nærmere kontrol af bl.a. licensernes gyldighed. DRU-Hockey har besluttet, at 2. divisionskampen lørdag den 23. august 2003 kl. 14.00 i Rødovre mellem El Diablo 3 og RSK 2000 vil blive udsat for en særlig kontrol. Kampens dommere anmodes om at indsende kamprapporten hurtigst muligt til undertegnede. Med venlig hilsen Erik Sommer DRU-Hockey Sekretær Jan - (09:35 20/08/2003) |
||
| Tirsdag, D. 19 August 2003 | ||
| Træning Torsdag | ||
| 1. holds træning torsdag er flyttet til Herlev Stags gamle bane. Den er bedre end skolen og der er vand og Røde skal ikke køre så langt (Gas!). Banen er markeret med en moderigtig turkis klat på nedenstående kort. Vi ses klokken 18! |
||
| Mandag, D. 18 August 2003 | ||
| Tirsdags træning 19.august | ||
| Husk at træningen er flyttet til skolen pga. kamp.............. Der er mødepligt uanset vejret, da der skal sættes hold til onsdagens kamp mod eagels. Skulle det regne kan man jo medbringe træningsbukser/sko og løbe en tur med mig. Der er dog ingen tvang !!!! HUSK VANDLasse - (21:46 18/08/2003) |
||
| 3-hold/mof nyt. | ||
Vi har indtil nu spillet 2 kampe i 2. division, første kamp mod CPH-Vikings fik vi et uafgjort resultat med hjem 6-6. Et godt resultat mod et godt hold, da vi på forhånd havde ventet en stor omgang røvfuld. Den anden kamp mod City Hustlers 2 fik vi så røvfulden, vi blev sendt i bad med en sæk på 3-13. De var for stærke, men vi er godt tilfredse med 1 point i de to kampe, som vi vidste ville blive meget svære. Næste kamp er på lørdag d. 23/8 mod RSK 2000, vi har en del afbud så er der nogle som ikke skal spille for hverken 1- eller 2-holdet , men kan spille på løedag så kontakt Kim, vi står desperat og mangler folk. Kim Jørgensen Kim - (20:46 18/08/2003) |
||
| Grill | ||
| Der vil - igen - til aftenes træning blivet grillet lidt pølser til dem der er interesseret. Venligst HytteudvalgetMou - (11:26 18/08/2003) |
||
| Søndag, D. 17 August 2003 | ||
| Tak | ||
| ################?? - (20:14 17/08/2003) |
||
| Fredag, D. 15 August 2003 | ||
| Internt - update | ||
Husk, at mødetiden i morgen er senest kl. 10.00 hvor lodtræningen starter. |
||
| Onsdag, D. 13 August 2003 | ||
| Opdatering på den interne side | ||
| Den interne del af siden er blevet opdateret mht. klubbens udvalg. Hytteudvalgssiden er blevet udbygget meget, med flere siders beskrivelse af klubhuset, samt bar-priser og retningslinier for at låne hytten. Hvis du ikke har fået adgang til den interne del af hjemmesiden, så kontakt en fra bestyrelsen. Man skal selvfølgelig være medlem for at kunne få adgang.Jan - (19:31 13/08/2003) |
||
| Damekamp aflyst | ||
| Da det desværre ikke er lykkedes at flytte "topkampen" mellem Brune Stjerne og El Diablo, så har El Diablo set sig nødsaget til at melde afbud til kampen på mandag som derfor tabes med 5-0.Jan - (10:25 13/08/2003) |
||
| Træning torsdag | ||
| Grundet kamp i Lunden vil torsdagens træning foregå i løbesko. Vel mødt!Nicolai - (00:09 13/08/2003) |
||
| Tirsdag, D. 12 August 2003 | ||
| Dommerkursus | ||
Så er der mulighed for at komme på dommerkursus. DRU-Hockey afholder dommerkursus i Brøndby fredag den 22. august og lørdag den 23. august 2003. Det er derfor på tide at tilmelde sig Bredde Dommerkurset som afvikles fredag den 22/8 kl 18-22:00, og lørdag den 23/8 kl. 10-18:00. Kurset giver ret til at dømme i divisioner og i juniorrækker. Tilmeldingsfrist er fredag den 15/8 2003. Tilmelding sker til DRsU - se kontaktadresser på www.dkrul.dk. Kontakt venligst vores breddekonsulent Ole Knudsen for nærmere oplysninger - send mail på drsu@drsu.dk Reglerne m.v. findes på www.dkrul.dk Med venlig hilsen |
||
| Internt Stævne | ||
| Der har været en flot tilmelding til dette års Internt stævne med omkring 60 tilmeldinger. Vi mødes lørdag kl. 10.00, hvor der vil være holdlodtrækning ud fra seedning alt efter hvilket hold man spiller på. Umiddelbart efter starter stævnet. Antallet af spillere pr. hold samt spilletid ligger endnu ikke helt fast, men vil blive i stil med sidste år. Ligesom vi forventer, at holdene selv finder en anden målmand, end dem der sædvanligvis står. Endvidere håber vi på, at alle lige er interesseret i at dømme en enkelt kamp, så det hele kan forløbe planmæssigt. Vi forventer at være færdige kl. ca. 16.00 hvorefter alle bedes give en hånd med oprydningen. Herefter går turen til hytten, hvor vi forventer at der vil være åbent omkring kl. 17.00 med spisning kl. 18.00. Her står slagter Lund klar med et par pattegrise samt tilbehør. Der vil i løbet af dagen være mulighed for at købe grillpølser samt øl/vand til sædvanlige priser. Endvidere vil der være lotteri med flotte præmier, herunder det eksklusive "El Diablo" camera fra Konica. Der vil også være mulighed for at benytte omklædningen hele dagen! Vi ses til en forrygende dag på lørdag og indtil videre ser vejrudsigten ganske fornuftig ud med 22-25 grader! Mou - (09:10 12/08/2003) |
||
| Kamp aflysning | ||
Jakob Søfelde-Hansen fra KSK-2 har mandag den 11. august 2003 meldt afbud til kampen onsdag den 13. august 2003 i 1. division mod EL Diablo 2. El Diablo vinder kampen 5-0 (O48). Med venlig hilsen
|
||
| Afstemning! | ||
| Så det på tide at få sat navn på sidste års mest værdifulde spiller (årets spiller), fra 1. holdet i sæson 2002-2003. Alle spillere der har spillet på holdet i sæson 2002-2003 bedes afgive en stemme på en af de 2 følgende spillere som er blevet valgt. De 2 spillere er: Thomas Mouritzen Mark B. Hansen Begge spillere er blevet valgt ud fra deres vilje til både træning og til kamp, hvor de begge har ydet en stor indsats. Stemmerne bedes gives til Røde så hurtigt som muligt.DBJ - (00:15 12/08/2003) |
||
| Mandag, D. 11 August 2003 | ||
| Kamp Tirsdag | ||
| Følgende spillere skal spille kamp i morgen: Mou, Kim P, Morten Jensen, Røde, Morten Nielsen, Robert, Frede, Nicolai, Rasmus Woelke, Pavel, og Brødrene Skriver. Målmænd er : Mark Si og Christoffer. Vi ses friske og veludviklede til kamp.Dennis - (23:52 11/08/2003) |
||
| Holbæk Underdogs melder fra | ||
| Det er med beklagelse, at vi igen i år må konstatere frafald af hold til divisionsturneringen. Beklageligvis gik det endnu en gang ud over 2. holdet, som også var hårdt ramt sidste sæson. Følgende er modtaget fra Holbæk selv: Det er med stor beklagelse at Holbæk Underdogs ser sig nødstaget til at trække sig fra turneringen 1. div. 03/04 i skaterhockey. De sidste forsøg på at holde sammen på klubben har slået fejl. Det har ikke været muligt at meddele dette før nu, da mange har været på ferie m.m. Vi beklager endnu en gang for de gener det må bringe DRU og de andre hold i turneringen. På vejene af Holbæk Skater Hockey Klub - Holbæk Underdogs Jesper Stub |
||
| Tirsdagstræning | ||
| 2. holdets træning er tirsdag flyttet til Henrikholms Skole. Da der fremover vil være mange kampe som spilles i Espelunden om tirsdagen, så hold venligst selv øje med kampprogrammet, for så flytter vi træningen til Henriksholm Skole. MadsJan - (12:46 11/08/2003) |
||
| Ændret kampstart | ||
| Venligst bemærk at damernes kampstart i dag er ændret i følge nedenstående fra DRSU: Damekampen i Rødovre mandag den 11. august 2003 mellem El Diablo og Brune Stjerne 2 er blevet flyttet ½ time frem og starter derfor kl. 18.30. Dennis - (10:42 11/08/2003) |
||
| Søndag, D. 10 August 2003 | ||
| Kampflytning | ||
| Da Bodenhoffbanen ikke bliver klar til turneringskampe i august måned, så har vi modtaget følgende meddelelse fra DRSU: Mesterrækkekampen tirsdag den 19. august 2003 mellem City Hustlers og El Diablo flyttes fra Bodenhoff til Rødovre hvor kampen afvikles lørdag den 23. august 2003. Dennis - (07:48 10/08/2003) |
||
| Fredag, D. 08 August 2003 | ||
| Referat | ||
| RLN har et ganske fyldigt referat fra 1.holdet kamp mod Speedballs i Tirsdags. Læs det på www.rln.dkMou - (16:21 08/08/2003) |
||
| Pigehygge | ||
| Der er arrangeret pigehygge hos Caroline Kolokhytas på tirsdag d. 12/8-03 kl. 18:00. Arrangementet inkluderer bespisning, så de piger og Røde, som måtte have interesse i at deltage, skal tilmelde sig direkte til Caroline på tlf. 21 44 09 20 eller ved mandagens kamp, som er seneste tilmeldingsfrist.Dennis - (09:39 08/08/2003) |
||
| Torsdag, D. 07 August 2003 | ||
| Træning lørdag | ||
Først tak til alle fremmødte for god løbetræning og fodbold, idag. Det var en fornøjelse som jeg vil kunne mærke de næste par dage. |
||
| Onsdag, D. 06 August 2003 | ||
| Billeder | ||
| Så der kommet billeder i billedarkivet fra ED vs. Speedballs og fra ED2 vs. Starz2 Undertegnede har taget dem fra 1. holdskampen og Charlotte har taget dem fra 2.holds kampen (hvis der nu er nogen der undre sig over at Thyge er på mange af dem så ved i hvorfor ;)Nicolai - (23:45 06/08/2003) |
||
| 1.Holds træning Torsdag | ||
| Grundet kamp i Espelunden vil torsdagens træning være ændret en lille smule. Alle møder til tiden, kl. 1800, i Espelunden iført løbesko. Der vil ikke blive spillet hockey til denne træning. Der skal gøres opmærksom på at den normale møde diciplin stadig gælder selv om vi skal løbe. Er der nogle er har viden om, at nogle af deres holdkammerater ikke er tilsluttet internettet og derfor ikke ser denne besked, bedes i ringe til vedkomne!! Nicolai - (16:01 06/08/2003) |
||
| Mandag, D. 04 August 2003 | ||
| Weekendens arbejde | ||
| Efter en hård men også hyggelig weekend i arbejdets tegn, er det blevet besluttet at honorere de medlemmer, som deltog i arrangementet omkring Copenhagen Historic Grandprix, med en tak for den kæmpe indsats, som der blev lagt for dagen. De medlemmer, som deltog både lørdag og søndag, vil få deres deltagelse i internt stævne betalt af klubben. Det drejer som om følgende: Morten Jensen Thomas Mouritzen Brian Pedersen Jan Funk Annette Bang Thomas Kolstrup Nicolai Sandager Jesper Terndrup Charlotte Hald Til de øvrige som var inde og hjælpe til, skal der naturligvis også lyde et tak. ps. Der er flere på ovenstående liste som ikke er tilmeldt Intern Stævne. De skal stadig tilmelde sig, selvom de nu kommer gratis med! (Mou)Dennis - (18:06 04/08/2003) |
||
| Information fra dommerunionen | ||
|
Vi har modtaget følgende fra dommerunionen. Læs det og tænk over hvad I selv mener, at I kan bidrage med til sporten i stedet for at brokke jer, når der ikke dukker dommere op til vores kampe. der er d.d. afholdt dommermøde i Idrættens Hus. Det talstærke fremmøde (5, skriver fem) samt en håndfuld tilbagemeldinger inden mødet vidner om den nærmest hysteriske interesse, der er for dommer-gerningen i dansk skaterhockey. Fordelen ved et lavt deltagerantal er på den anden side, at det er markant lettere at nå til demokratiske beslutninger, der selvsagt dækker alle. Omvendt er begrebet "alle" noget diffust, idet Tommy og jeg reelt ingen anelse har, om hvilke dommere der er til rådighed for turneringen og dermed ikke kan planlægge hele efterårstuneringen på én gang. Dette har igen den beklagelige konsekvens, at vi ikke kan garantere, at der møder dommere op til alle kampe. I forlængelse af dette er det besluttet, at der indtil videre alene påsættes dommere for 2 uger ad gangen. "Indtil videre" fordi Tommy og jeg har et håb om, at både klubber og dommere vil fortælle os, hvem der kan, og hvad de kan, dømme i denne sæson. Samtidig er det yderst beklageligt, at det ikke har været muligt at fastlægge en ensartet og af spillerne ofte efterspurgt fast dommerlinie. Det skal dog understreges, at en dommer ikke kan klandres for at dømme efter reglerne. Dommerne gør opmærksom på følgende praktiske forhold i forbindelse med afvikling af turneringen: (1) Turneringens fundament er, at alle kampe afvikles indenfor det internationale regelsæts trygge rammer ("International Inline SkaterHockey Federation IISHF Rules of The Game, Revised Edition of 23rd February 2003"). Dette pragtfulde dokument kan ikke alene hentes på DRsUs hjemmeside, men det anbefales på det varmeste at klubben udskriver et eksemplar til hver enkelt træner/holdleder med en kraftig opfordring til at læse indholdet. Vi vil endog driste os så langt som til at foreslå, at klubbens kompetente dommere indbydes til "regel-gennemgangs-seancer", hvor dommerne udøser af deres bestemt ikke uvæsentlige viden om emnet. Målet med denne dristige anbefaling er naturligvis, at vi i Danmark dyrker vores sport med mere end bare et marginalt kendskab til reglerne. (2) Rygtacklinger vil prompte blive honoreret med en 5 minutters udvisning. (3) Diskussion med samt brok og utidige kommentarer til dommeren - specielt fra spillerbænken - vil prompte blive honoreret med et gult kort. (4) Den i princippet meget enkle, men fundamentale regel om korrekt igangsætning af spillet (IISHF Rules of The Game, 23/02/2003, §6 side 22) vil blive håndhævet ubarmhjertigt. (5) Dommerpåsætningen offentliggøres alene ét sted: på DRsUs hjemmeside under hockey og dommere. Det vil sige, at der ikke løbende udsendes kampoversigt til dommerne med hvilke kampe de skal dømme - hverken via Det Kongelige Danske Postvæsen eller elektronisk. Det er dommerens pligt at holde sig ájour med kamp-oversigten, der kan nås fra hvilken som helst elektronisk anordning med forbindelse til internettet og en browser (f.eks. fra lænestolen, biblioteket eller den pågældendes favorit café). Ingen regel uden undtagelser: dommere til kampene i de første 2 uger af efterårsturneringen med start på mandag den 5. august, vil få besked direkte fra Tommy Jensen eller jeg. De af Britta Grønbæk udsendte kampprogrammer med tildeling af dommere til de enkelte kampe er ugyldige og skal ved førstkommende lejlighed destrueres pyroteknisk eller gives til katten. (6) Aflyses en kamp og derfor skal afvikles som reservekamp i henhold til turneringsplanen, så følger det oprindeligt påsatte dommerpar kampen, således at de skal dømme reservekampen. (7) Det er den enkelte dommers pligt at finde en erstatningsdommer, såfremt han er forhindret i at dømme. Dog siger "IISHF Rules of The Game" §3.1.4, at såfremt der ikke er udpeget dommere eller de udpegede dommere ikke møder op, så kan holdene vælge dommerne, såfremt der er enighed om valget. Med disse få, men velvalgte ord, vil Tommy og jeg ønske jer en lykkebringende sæson. Med venlig hilsen, Tommy Jensen og Claes Fréder Dennis - (17:57 04/08/2003) |
||
| Søndag, D. 03 August 2003 | ||
| 2.holds træning Tirsdag d.5 august | ||
| Det ser ud til at Henriksholm skole er blevet vores nye hjemmebane det næste stykke tid pga. kampe på lunden. Det drejer sig om de næste mange tirsdage og pga. reservekampe sikkert også en del lørdage. Vi mødes derfor på skolen tirsdag kl.18 omklædt. HUSK VAND hvis i tror at i muligvis bliver tørstige af 2 timers træning !!!!Lasse - (12:25 03/08/2003) |
||
| Fredag, D. 01 August 2003 | ||
| Internt stævne | ||
| Så er fristen til Internt stævne udløbet. Der har været stor tilslutning her i sidste time og vi ender på pt. ca. 50-60 tilmeldte. Hvis der er nogen der har fortrudt er de velkommende til at kontakte undertegnede, men vi kan dog ikke love tilmelding med det samme, af hensyn til madbestillingen! Venligst MouMou - (09:57 01/08/2003) |
||
| Træning lørdag | ||
| Lørdagens træning er for 1. holdets vedkommende aflyst. Hvis man er absolut ikke kan undværer træning, kan man tale med Mads/Lasse om en gæsteoptræden på 2.holdets træning kl. 14.00. Det skal dog understeges, at det vil være en stor hjælp til klubben, hvis man i stedet kommer ind og hjælper i fælledparken, hvor der stadig er brug for hjælp og hvor klubben virkelig kan tjene en stor pose penge! Ring til Morten for ????????????????????????AMou - (09:39 01/08/2003) |
||
| Fælledparken | ||
| Hej alle i dejlige spillere, supportere, forældre og andet godt folk omkring El Diablo, vi mangler stadig nogle til at skænke nogle fadøl lørdag og søndag (2-3. August red.) Så hvis du bare har et par timer hvor du gerne vil nyde det gode vejr sammen med en masse andre dejlige mennesker i og omkring klubben, så ring til Morten, Mou., eller Brian og få en snak om det. Snart er det hockey, og kun hockey på dagensordenen, så hvorfor ikke lige benytte en af de sidste lejligheder for lidt råhygge her op til sæsonstart. Med venlig hilsen og et ønske om en fremragende sæson. "udvalget" P.S. spred endelig rygtet til dem du lige får snakket med og/eller ring til nogle og få dem med!!Brian - (09:19 01/08/2003) |
||
2000 [November] [December] 2001 [Januar] [Februar] [Marts] [April] [Maj] [Juni] [Juli] [August] [September] [Oktober] [November] [December] 2002 [Januar] [Februar] [Marts] [April] [Maj] [Juni] [Juli] [August] [September] [Oktober] [November] [December] 2003 [Januar] [Februar] [Marts] [April] [Maj] [Juni] [Juli] [August] [September] [Oktober] [November] [December] 2004 [Januar] [Februar] [Marts] [April] [Maj] [Juni] [Juli] [August] [September] [Oktober] [November] [December] 2005 [Januar] [Februar] [Marts] [April] [Maj] [Juni] [Juli] [August] [September] [Oktober] [November] [December] 2006 [Januar] [Februar] [Marts] [April] [Maj] [Juni] [Juli] [August] [September] [Oktober] [November] [December] 2007 [Januar] [Februar] [Marts] [April] [Maj] [Juni] [Juli] [August] [September] [Oktober] [November] [December] 2008 [Januar] [Februar] [Marts] [April] [Maj] [Juni] [Juli] [August] [September] [Oktober] [November] [December] | ||
El Diablo Skaterhockey © 2000-2010 |