Fredag, D. 30 November 2001
Sidste chance
Der har indtil videre været lille interesse for stævnet i Østerbrohuset den 28/29-12.

Hvis vi skal stille med et hold, skal tilmelding foregå i weekenden på post@eldiablo.dk.

Se også tidligere nyhed om dette, da forholdene i Østerbrohuset er noget specielle.

Mou - (09:48 30/11/2001)
 

Torsdag, D. 29 November 2001
Referat fra klubmøde i DRU
Der har været afholdt et klubmøde i DRU-regi den 4. november. El Diablo var repræsenteret og der er nu kommet et referat som kan læses her.

Læs bl.a. om: Regler, Dommere, Turnering (Indland, divisionsturnering), Landsholdene, Licenser og Udvalg.

Jan - (17:11 29/11/2001)
 

Tirsdag, D. 27 November 2001
Rigelig aktivitet
Selvom vinteren har lagt sin kolde hånd om vores sport, ligger vi ikke på den lade side.

Resten af ugen kan medlemmerne muntre sig med følgende aktiviteter:

Onsdag: boldspil på Nyager

Fredag: Floorball i Rødovrehallen, med efterfølgende aktivitet i klubhuset.

Lørdag: Hockeytræning i Multihallen (herreholdene)

Søndag: Hockeytræning i Multihallen (herre og dame)

God fornøjelse

Mou - (15:24 27/11/2001)
 

Mandag, D. 26 November 2001
Ekstra dametræning
Vi er blevet tilbudt lidt ekstra træning sammen med damerne fra Herlev Stags.

Dette foregår iaften kl. 21.00 (mødetid) på hjortespringskolen.

For yderligere information, kan Morten kontaktes på 40950400.

Det er i første omgang bare denne ene mandag!

Der er stadig træning hver søndag 09.30-11.30 i multihallen for dameholdet.

Mou - (09:10 26/11/2001)
 

Onsdag, D. 21 November 2001
Stævneinvitation
Vi er blevet inviteret til indestævne i Østerbrohuset den 27 & 28 december. kl. 19-23.

Holdet der er inviteret, er svarende til 2-3 division, hvilket derfor hovedsageligt henvender sig til 2. holdet.

Som vi plejer, vil dem der deltager i Multihallen dog have førsteret.

Forholdene i Østerbrohuset er noget specielle, hvilket lige skal tages op til overvejelse inden man melder sig til. Banderne er floorballbander, hvilket vil sige, at de kun er knæhøje og der må derfor ikke tackles. Desuden er gulvet temmelig glat, hvorfor indehjul anbefales. Endvidere spilles der 3+målmand.

Dette er også for MOF-holdet!

Tilmelding skal ske til Mou på post@eldiablo.dk eller pr. tlf. og senest den 1/12.

Mou - (08:57 21/11/2001)
 

Tirsdag, D. 20 November 2001
Træningsmulighed
Til alle som har lyst, vil der i aften d. 20/11-01 være mulighed for at deltage i indendørstræning med Speedballs.

Det foregår på Nærum Ungdomsgård i Nærum med start kl. 19 (omklædt).

Dennis - (08:54 20/11/2001)
 

Mandag, D. 19 November 2001
Floorball fredag
Til dem som har tilmeldt til floorball-arrangementet på fredag og næste fredag, er mødetiden kl. 19.00. Det foregår i hal 2 i Rødovrehallen (lige ved skøjtehallen) og der er omklædning i de omklædningsrum som ligger ud for denne hal.

Begge dage vil der være åbent i klubhuset og folk der ikke er tilmeldt eller ikke gider spille floorball er naturligvis velkommende. Og bare rolig, der er varme på!

Hvis der er nogen der endnu ikke har tilmeldt sig, kan de kontakte undertegnede.

Mou - (16:56 19/11/2001)
 

Torsdag, D. 15 November 2001
Mulighed for diskussion...!
Nu kan du deltage i El Diablo diskussionsforumet, som findes på forsiden. Er du allerede tilmeldt Groupcare, kan du gå i gang med det samme. Er du endnu ikke tilmeldt Groupcare, så kan du gøre det via den interne del af siden.

Jan - (15:35 15/11/2001)
 

Onsdag, D. 14 November 2001
Sidste chance
Lørdag er sidste chance for at melde sig til floorball i Rødovre hallen den 23/11 samt 30/11.

Tilmeldingen foregår på post@eldaiblo.dk eller til Thomas Mouritzen.

Mou - (15:05 14/11/2001)
 

Mandag, D. 12 November 2001
Morten overtager
Da Kim stopper med pigeholdet pr. 1 december, at det glædeligt, at Morten har valgt at fortsætte.

Der skal herfra lyde en stor tak til Kim, for det store arbejde (mon ikke vi kan finde en lille ting til hjemmet). Samtidig er det dejligt, at Morten fortsætter da han allerede er en del af dameholdet.

Morten vil forsøge at finde sig en assistent.

Aflysning

Søndagens pigetræning den 18/11 er aflyst!

Mou - (09:30 12/11/2001)
 

Onsdag, D. 07 November 2001
Turneringsplan Super Cup 2001 i Esbjerg
Så er El Diablo opdtaget i turneringsplanen til Super Cup 2001 som afholdes i Esbjerg i weekenden 10.- 11. november.

Se planen her.

Pelle - (13:19 07/11/2001)
 

Julefrokost-udvalg
Mark har meldt sig til at ville stå for vores "Jule-frokost".

Hvis der er nogen der har lyst til hjælpe Mark, kan de kontakte ham.

"Jule-frokosten" vil blive afholdt sidst i Januar. Kom nu op af stolen og ring til Mark. Ellers går Mark selv på jagt efter nogen!

Mou - (08:30 07/11/2001)
 

Tirsdag, D. 06 November 2001
Ny formand i DRU
På søndagens ekstraordinære generalforsamling, blev Claes Fréder valgt som ny formand for hockeyafdelingen i DRU.

Claes afløser Harry, som gik af for nogle måneder siden.

El Diablo ønsker Cleas tillykke med valget!

Mou - (08:30 06/11/2001)
 

Torsdag, D. 01 November 2001
Onsdags-hygge
I et forsøg på, at holde formen ved lige samt mødes midt på ugen, har vi nu anskaffet os tid i en hal på Nyager skole.

Dette starter på onsdag den 7/11 og der er mødetid kl. 17.40 på parkeringspladsen (vi ved ikke præcis hvor på skolen det er).

Vi har hallen fra 18-20 og efterfølgende vil der være åbent i hytten!

Vi påregner at spille noget fodbold, basket eller floorball alt efter stemningen og antallet af fremmødte.

Dette er både for herre og damehold. Vi kender ikke til badeforholdene, men dette må vi finde ud af, når vi står der.

Vi håber på stort fremmøde vinteren igennem.

Husk også, at vi er inviteret til Floorball den 23 og 31/11 i Rødovrehallen af Rødovre Floorball Club (RFC).

Disse dage vil der efterfølgende også være åbent i klubhuset, hvor RFC mener de kan slå os i bordfodbold.

Husk, at du skal tilmelde dig til disse 2 dage på post@eldiablo.dk.

Mou - (16:25 01/11/2001)
 

Esbjerg turen bliver til noget
Vi har nu meldt vores klub til tuneringen i Esbjerg

Det har desværre været lidt svært at samle et hold,men det er lykedes til sidst

Vi kan dog stadigvæk bruge et par folk.

Er der nogle, som er interesserede, kan de kontakte mig på 29222060.

Følgende stiller op til tunering

Martin Engelhardt

Jakob Schneider

Gert Molter

Nichlas Møller

Mark B. Hansen

Casper Aagaard

Pelle Andersen

Morten Jensen (90%)

Ønsk os held og lykke

Venlige hockey Hilsner

Pelle Andersen

Pelle - (15:10 01/11/2001)
 

Arbejdsweekend aflyst
Den planlagte arbejdsweekend d. 10. & 11. november er aflyst. Den vil i stedet blive rykket til foråret, således at banen står klar inden sæsonstart.

Folk der eventuelt tøver med at tilmelde sig til Esbjerg-turen på grund af arbejdsweekenden, kan derfor roligt kaste sig ud i dette arrangement.

Dennis - (08:33 01/11/2001)
 

Nyhedsarkiv
2000 [November] [December]

2001
[Januar] [Februar] [Marts] [April] [Maj] [Juni] [Juli]
[August] [September] [Oktober] [November] [December]

2002
[Januar] [Februar] [Marts] [April] [Maj] [Juni] [Juli]
[August] [September] [Oktober] [November] [December]

2003
[Januar] [Februar] [Marts] [April] [Maj] [Juni] [Juli]
[August] [September] [Oktober] [November] [December]

2004
[Januar] [Februar] [Marts] [April] [Maj] [Juni] [Juli]
[August] [September] [Oktober] [November] [December]

2005
[Januar] [Februar] [Marts] [April] [Maj] [Juni] [Juli]
[August] [September] [Oktober] [November] [December]

2006
[Januar] [Februar] [Marts] [April] [Maj] [Juni] [Juli]
[August] [September] [Oktober] [November] [December]

2007
[Januar] [Februar] [Marts] [April] [Maj] [Juni] [Juli]
[August] [September] [Oktober] [November] [December]

2008
[Januar] [Februar] [Marts] [April] [Maj] [Juni] [Juli]
[August] [September] [Oktober] [November] [December]

 

El Diablo Skaterhockey © 2000-2010