1. Christoffer Volf
2. Morten Jensen
3. Thomas Roland Sørensen
4. René Frederiksen
5. Robert Nicolai Wistisen

Der var lagt op til en særdels underholdende weekend da fan-skaren var samlet forest i bussen fredag aften.

Denne særdeles oplagte gruppe bestod i Martin Sørensen, Stender, Formanden, Lillebror, Jøhnk, Pølle Kalfner, Janni, Line, Aagaard og undertegnede.

Da vi jo havde fået forbud mod at danse nøgne ned i gennem midtergangen på vej derned foregik turen med en relativ ro, dog var det jo J-Dag, så en enkelt skulle der jo lige smages på.

Ankomst til hotellet var klokken ca. klokken 7 lørdag morgen. Og efter indkvartering (jeg kan faktisk ikke huske om vi også fik morgen mad?!), var det afsted til hallen hvor den første kamp skulle spilles klokken 10:40 mod SHC Courroux Wolfies. Da vi ankom til hallen blev vi (supporterne) hurtigt introduceret til baren og deres billet system. Man skulle nemlig købe noget der hed et eller andet med Werhmaktmerke eller i daglig tale Værnemaktsmærker. Ideen var vist at man skulle købe lidt af gangen af disse mærker, der så kunne byttes til øl og mad. De var ihvert fald ikke lige klar på at der kom en flok underlige danskere og købte flere A4 ark ad gangen. Nå men øllet blev købt og igang var vi med at råbe hallen op. COME ON ED!!!, så kan de lære det de tyskere.
Den ganske dag blev brugt på tilskuerpladserne med tilråb og pils, enkelte supportere nåde at falde i søvn af druk midt i det hele, og dette var bogstaveligt talt sur røv.


Da vi nåede dagens afslutning havde vi i en overlegen stil heppet samtligt andre hold helt ned. De var knækket på moralen.

Efter dagens stabadser var det tilbage til hotellet, hvor vi var nogen der havde set frem til fest og farver. Men ak.....til middagen, Schnitzel hvad ellers, var hele 4 supportere faldet fra. De var simpelthen segnet om af druk. Efter en tur til den lokale Kanu-Klub og dertilhørende ARAL tank var det også de fleste der tørnede ind. Og et smertefuldt nederlag i et kortspil af latrinær betegnelse senere, måtte også undertegnede se sig besejret af dages program.

Næste morgen begyndte tidligt. Morgenmad klokken 8 og de første genstande på plads inden morgenmaden. Det var Lillebror der tog føringen da han overlegent satte en ramme Turborg på bordet og meldte "Baren er åben!!". Bevares klokken var jo også allerede kvart over otte.

Afsted til hallen hvor Vestrebro Starz skulle besejres. Der blev igen heppet på fulde gardiner og det var et moralsk knækket Vestrebro hold der kunne trække en kneben sejr hjem. Men ok, vi tager dem næste gang. Faktisk var de så knækkede at deres udemækede træner, Tommy TopGun, forærede os en hel ramme juleøl, hvis vi ville holde op med at råbe af dem( eller også var det vist noget med tak for god support J).
Men på den igen, og det særdels oplagt supportcrew, viste sig fra deres bedste side da vi promte konsumerede hele den før omtalt ramme på en kamp, dvs 30 minutter. Igen var det en moralsk knækket modstander da vi var færdige med dem.

Det var på dette tidspunkt vi opdagede at Lillebror havde været i baren i lidt mere en hvad der var normalt acceptabelt for at hente øl. En mindre eftersøgning blev igang sat, og knægten blev fundet i hed omfavnelse med et tysk latrin i sin bedste alder. Nå blev der tænkt, vi lader ham lige ligge og sove lidt. Han lignede en der havde brug for det. Da han havde ligget og simret en lille times tid, blev vi enige om at lave en dristig rednings aktion. I bedste "Mission Impossible" stil, blev der planket over 2 båse og Lillebror blev befriet fra Latrinens Klør. Vi var næsten nået ud i friheden da vi blev passet op af et lidt overdrevent entutiastisk Røde Kors personel der insisterede på at tage Lillebror i deres varetægt. Strakt røg manden på en båre og ind i en ambulance og kørt til nærmeste sygehus. Han have jo nok fået noget han ikke kunne tåle. De er sku' kvikke de tyskere. Efter en meget intens undersøgelse af Lillebrors mente de dog at han skulle ligge på Intensiv til Mandag morgen.  Nu var god dyr, og Pølle Kalfner, jo rådne. Det tog ca. 15 minutters højrøstet diskution med en læge at overbevise dem om at den gik ikke. Og det er altså ikke helt nemt når ens tyske ordforråd primært dækker ord som Verdamt og PlüssPferd. Dog var Lillebror kommet så meget til bevisthed at han overbeviste lægen  på bedste skoletysk, "Ich bin gut aber ich habe hunger". Der er nu ikke noget som en SuperFan i en ED spilletrøje ligge på en hospitals seng med et drop saltvand i den ene arm og en læge der tage blodprøver i den anden, imens patienten ligger og synger "EEEELLLL DDDDIIIIAAABBBBLLLOOO!!!", hvad kan man sige, han er en rigtigt Werters Ecthe.

Men efter 2 timer på dette temmelige kedelige sygehus kunne vi få lov at tage patienten med tilbage til hallen. Vi skulle jo se finale!! Og denne var med dansk deltagelse af pigerne fra Vestrebro. Men desværre måtte de se sig besejeret med en enkelt pind. Men der var ikke uden hele den 25 mand/dame store ED trup stående på balkonen og heppe. Alle andre fans fik ikke et ben til jorden.

Og efter en god præmie overrækkelse var det igen tid til at sætte næsen hjem mod Danmark.

I bussen hjem blev Lillebror kåret som turens SuperFan og Karoline som bedste spiller.
Ca. 10 timer  og et stop på Burger King senere, var der ankomst til Espelunden.

Jeg vil godt have lov til at sige mange tak for en TOTALT fed tur. Både til Supportere, Trænere, men ikke mindst til:

TØSERNE FRA ED AF......LÅ...LÅLÅLÅLÅ!!!!