|
| Fredag, D. 29 December 2000 | ||
| Godt nytår | ||
| Jeg vil hermed ønske alle klubbens medlemmer, familie og venner et rigtigt godt nytår. Det har igen været et godt år for El Diablo med mange nye tiltag. Dem vil der bliver flere af i det nye år. Et længere referat fra året der gik må vente til formandberetningen på generalforsamlingen i februar. GODT NYTÅR Mou - (13:28 29/12/2000) |
||
| Medlemssiden | ||
| Godt nytår allesammen! Nu er der oprettet en medlemsside for klubbens medlemmer. Klik på "Login" i den venstre menubar. Du behøver kun at logge ind 1 gang for alle. Ved senere besøg skal du bare klikke ind på "Intern Menu" for at få adgang. Bruger du en computer hvor andre utilsigtede har adgang bedes du logge ud efter hvert besøg! Få passwordet til træning. Det er det samme password som blev brugt ved den "gamle" side. Der er dog ingen aktivitet på medlemssiden endnu, men vi har da planer om et interaktivt sted, hvor du blandt andet kan finde informationer som kun er til klubbens medlemmer, samt medlemslister og oversigter over udstyrsansvarlige.Jan - (12:54 29/12/2000) |
||
| Torsdag, D. 28 December 2000 | ||
| Brug af Multihallen | ||
| For en ordens skyld vil jeg lige ridse tiderne, omkring herrernes træning i hallen, op her. Mødetiden er kl. 13.15 så vi har god tid til at rykke ramperne. Her vil jeg venligst bede alle om, at tage del i arbejdet, med at rykke ramper frem og tilbage. Det er desværre de samme personer der tager slæbet hver gang. Hvis man - af en eller anden årsag - kommer sent, kan man i det mindste blive og hjælpe efter træningen. Samtidig vil jeg minde om, at vi skal huske at fjerne tape m.m. efter træning. I løbet af januar vil der formentlig bliver laver nogle bander til den ende der vender mod indgangen. Dette gør, at vi ikke skal rykke så mange bander og får et sted til at klæde om og lave udskiftninger under træningen. Dette skulle også gerne gøre, at pigerne selv kan rykke på plads, da den store rampe bliver delt i flere stykker. Desværre bliver banen ca. 2 1/2 meter kortere. Kommunen er dog lydhøre over for flere tiltag, der kunne gøre træningerne nemmere, så hvis du har en ide, så lad os høre. Mou - (09:41 28/12/2000) |
||
| Onsdag, D. 20 December 2000 | ||
| Depot til vores udstyr | ||
| NØDRÅB
Er der nogen der har en idè eller en mulighed for at anskaffe et rum til det udstyr klubben har, må du/i meget gerne kontakte bestyrelsen eller skrive til POST@ELDIABLO.DK.
Alt vil blive taget imod med kyshånd!!!
Brian - (19:25 20/12/2000) |
||
| Møde vedrørende multihallen. | ||
| Bestyrelsen har i dag været til møde om fremtiden for multihallen og brug af denne. For det første blev det oplyst at kranen i loftet ikke vil komme i brug igen, på grund af for store omkostninger. Dernæst blev der drøftet mulighederne for at dele de store ramper op i mindre stykker, så de derved kunne flyttes via rullevognene. Dette kan dog ikke lade sig gøre, da ramperne så vil være livsfarlige at køre på. Løsningen blev så, at der blev bygget et nyt sæt bander som så skal pladseres foran U-rampen og den høje rampe.(lige inde til højre for døren.)Banen viL så blive lidt kortere, men det må vi se om vi kan leve med. Ligeledes vil multirampen (i midten af hallen), blive delt op i stykker så den er bedre at transportere. På den måde vil det blive muligt for 3-5 personer at flytte det hele. Alt dette vil også blive forklaret til de næste par træninger. Denne nye løsning er den eneste mulighed for at vi kan få spilletid i hallen, alternativet er at vi fortsætter som vi hele tiden har gjort. Brian - (19:13 20/12/2000) |
||
| Tirsdag, D. 19 December 2000 | ||
| Web-møde! | ||
| I forsøget på, at få en hjemmeside med et højt niveau, søger vi nogle personer i klubben som vil være med til arbejdet omkring klubbens hjemmeside. Med tiden vil der være daglig opdatering af resultater og referater fra holdenes kampe. For at det hele ikke hænger på nogle få personer og at vi ikke er afhængig af ferier m.m. søger vi derfor en rækker personer. Derfor afholdes et indledende møde for de personer der er interesseret. Hvis du er en af dem og kan onsdag den 24/1 så skriv til post@eldiablo.dk Mou - (15:36 19/12/2000) |
||
| Adresse ændring | ||
| Vi undskylder ulejligheden, mens siden var nede, her i søndags og mandags. Det skyldes at vores server fik ny IP adresse. Jeg fik desværre ikke informeret om det inden siden var nede, men som i kan se, virker den nu igen.Jan - (11:19 19/12/2000) |
||
| Hjelme ankommet! | ||
| Efter de sædvanlige forsinkelser fra leverandøren, er vores hjelme nu ankommet. Dem der har bestilt til privat brug, bedes tage kontakt til undertegnede snarest for afhentning. Og husk, at de bliver kun udleveret mod betaling. Og så kan spillerne på 2. holdet glæde sig til, at skulle trække nye hjelme over hovdet til deres første kamp til næste år. Jeg vil i den forbindelse minde 2. holdet om, at man skal bruge lidt tid på, at indstille dem, så husk en skruetrækker og kom i god tid første gang. René bliver - indtil videre - ansvarlig for hjelmene og dem der har ønske om, at bruge visir/gitter, bedes koordinere det med René, som i samarbejde med undertegende vil forestå indkøbet (for klubbens regning naturligvis)! For en god ordens skyld skal det nævnes at hjelmene - som alt andet af klubben kampudstyr - kun bruges i kampe og ikke til træning! Mou - (09:52 19/12/2000) |
||
| Torsdag, D. 14 December 2000 | ||
| Nations cup 11.-13. maj | ||
| Vi har været til møde med DRU/SRR (sammenslutningen af skaterhockeyklubber i Rødovre) vedr. afholdelse af Nations cup i Rødovre til Maj. Det er et stævne for landshold hvor der kommer dame og herrehold fra ialt 6 nationer. Her stod det rimeligt hurtigt klart, at det stort set kun var El Diablo der kunne stille hjælp til rådighed. Før vi går videre med planerne er det nødvendigt, at vi ved om der er opbakning fra alle medlemmerne. Samtidig afventer vi naturligvis også et endeligt oplæg fra unionen, da vi ikke gør dette gratis. Vi skal bl.a. op/nedtage banen i Rødovre sportshal (den 10 om aftenen og den 13 om aftenen). Desuden bliver der tale om et stort øltelt, hvor der skal sælges mad og drikke! Udover, at tjene penge på øl/mad salg vil vi også få chance for nogle kampe på banen. Jeg vil derfor bede alle om, at tage kontakt til undertegnede (post@eldiablo.dk eller tlf. 38799004/28812010) om hvorvidt man kan/vil deltage i dette arrangement. Samtidig vil jeg bede alle om at huske, at vi i perioden 23-27 maj skal på kræmmermarked som har 1. prioitet. Venligt giv besked videre til dem der ikke har internetadgang. Mou - (09:28 14/12/2000) |
||
| Onsdag, D. 13 December 2000 | ||
| Multihallen del 2 | ||
| Efter i nogen tid, at have forsøgt og få kommunen i tale omkring vores problemer i Multihallen, har vi nu - efter vedholdent pres - fået stablet et møde på benene med skole og fritidsforvaltningen. Mødet bliver holdt den 20/12 og vi håber at have en positivt udmelding umiddelbart efter.Mou - (14:16 13/12/2000) |
||
| Mandag, D. 11 December 2000 | ||
| Juleferie | ||
| Da julen nærmer sig og alle går en travl tid i møde, er følgende træninger aflyst: Damerne holder pause indtil 7. januar Herrenes træning den 16 december er aflyst ellers trænes der normalt. Der trænes altså både den 23/12 og 30/12. Samtidig vil gerne ønske alle vores medlemmer en god jul og godt nytår! Mou - (08:38 11/12/2000) |
||
| Fredag, D. 08 December 2000 | ||
| Fribilletter | ||
| Endnu engang har vi fået fribilletter ad NRJ. Så hvis du er hurtig, har jeg nogle stykker til kampen Rødovre-Frederikshavn på søndag kl. 13.30 i Rødovre skøjte arena. Dem der har gjort en indsats i forbindelse med arrangementerne i hallen tidligere vil blive forfordelt, ellers er det efter først-til-mølle princippet. Jeg kan kontaktes via post@eldiablo.dk til kl. 17 eller til træning i multihallen i morgen. Mou - (10:28 08/12/2000) |
||
| Torsdag, D. 07 December 2000 | ||
| NRJ på pletten | ||
Når Team Energy spiller på hjemmebane vil Radio NRJ altid være tilstede med mobildiskotek og underholdning. Kig fordi næste gang Team Energy spiller i EspelundenJan - (14:44 07/12/2000) |
||
| Tirsdag, D. 05 December 2000 | ||
| DRU´s hjemmeside | ||
| Efter at Dansk Rulleskøjte Unions hjemmeside igennem lang tid, har været direkte pinlig for hockeyafdelingen er der nu endelig sket noget. Den er nu blevet opdateret med mange nye ting. Blandt andet kan man komme med sin mening omkring tuneringsformen via en afstemning. Det bliver også spændende og se om man - modsat tidligere - kan holde resultater og stillinger opdateret. Vi vil selvfølgelig henvise til vores egen side, som ligeledes vil holde disse ting opdateret hurrtigst muligt! Vi vil opfordre alle til at besøge siden, da der findes mange nyttige ting om f.eks. regler m.m. Siden findes på www.dkrul.dk og ligger naturligvis som link på denne side. Mou - (12:59 05/12/2000) |
||
| Fredag, D. 01 December 2000 | ||
| Streamers | ||
| Der er nogle der har efterspurgt NRJ bagrude streamers til bilen!
Så hvis du vil lave lidt god reklame for vores sponsor kan du kontake undertegnede.
Samtidig kan jeg oplyse, at vi arbejder på, at få lavet nogle El Diablo streamers. Hvad det ender med vides endnu ikke, da de er temmelig dyre, at producerer. Mere herom senere. Mou - (13:17 01/12/2000) |
||
2000 [November] [December] 2001 [Januar] [Februar] [Marts] [April] [Maj] [Juni] [Juli] [August] [September] [Oktober] [November] [December] 2002 [Januar] [Februar] [Marts] [April] [Maj] [Juni] [Juli] [August] [September] [Oktober] [November] [December] 2003 [Januar] [Februar] [Marts] [April] [Maj] [Juni] [Juli] [August] [September] [Oktober] [November] [December] 2004 [Januar] [Februar] [Marts] [April] [Maj] [Juni] [Juli] [August] [September] [Oktober] [November] [December] 2005 [Januar] [Februar] [Marts] [April] [Maj] [Juni] [Juli] [August] [September] [Oktober] [November] [December] 2006 [Januar] [Februar] [Marts] [April] [Maj] [Juni] [Juli] [August] [September] [Oktober] [November] [December] 2007 [Januar] [Februar] [Marts] [April] [Maj] [Juni] [Juli] [August] [September] [Oktober] [November] [December] 2008 [Januar] [Februar] [Marts] [April] [Maj] [Juni] [Juli] [August] [September] [Oktober] [November] [December] | ||
El Diablo Skaterhockey © 2000-2010 |