Sporten
Skaterhockey er en forholdsvis ny sport. Men ikke destro mindre er det en af verdens hurtigst voksende sportsgrene. Herhjemme lider man stadig under manglende baner, og især baner med overdækning, da vejret er af afgørende betydning. Men fremtiden ser lys ud, og banerne blomstrer op overalt i landet. Sporten herhjemme er organiseret under DRU (Dansk Ruleskøjte Union), som er medlem af DIF via en samarbejdsaftale med Dansk Skøjte Union. I Europa vokser sporten ligesom i Danmark, og i Nordamerika er Inliner-hockey verdens hurtigst voksende sportsgren med mere end 5 mill. aktive. Inliner-hockey er meget nært beslægtet med skaterhockey. In-line hockey har dog ikke så meget kropskontakt, og det er kun tilladt at løbe på inline-rulleskøjter.
Historien
El Diablo S.H.F. er stiftet den 19/12-97. Dengang var vi stor håndfuld personer, der trænede, når vi kunne samle spillere nok. I løbet af de par år klubben har eksisteret, er medlemstallet steget hastigt. Klubben er nu blevet mere velorganiseret, og vi lever op til de krav, man med rette kan stille som aktiv. Resultaterne på banen er heller ikke udeblevet.
Visionerne
Det vigtigt for os, at bibeholde de værdier vi har i form af vores gode sociale forhold. De sportslige ambitioner er også høje, men der er grænser for, hvor langt vi vil gå for at opnå sportslig succes. Vi tror nemlig, at man med et godt socialt forhold i klubben vil kunne opnå de samme resultater, men bare på længere sigt.
Kravene
Når man afleverer sin indmeldelse hos os, indgår man i et team. Vores aktiviteter foregår ikke kun på hockeybanen, men også til nogle arrangementer som klubben forpligtiger sig til. Vi forventer, at man har en åben holdning til disse arrangementer, og at man er klar til at give en hånd med. Ingen i vores klub er for gode til at give en hånd med i klubarbejdet. Vi ser kontingentbetaling som en selvfølge, og dem der ikke kan finde ud af disse enkelte "krav" bør overveje at finde andre græsgange.
Fremtiden
Vi ser meget lyst på fremtiden. Klubben har en sund organisation baseret på frivillig arbejdskraft. En række mennesker ligger et stort stykke arbejde/fritid i foreningen, som vil være med til styrke klubben i fremtiden. Bestyrelsen søger hele tiden at dygtiggøre sig selv og lederne i klubben, så foreningen kan følge med de stigende forventninger, som en forening i fremgang kræver.
Forsikring
En kedelig men vigtig ting er forsikring. Vi vil i samarbejde med Alm. Brand anbefale, at det enkelte medlem tegner en ulykkesforsikring. Grunden til at klubben ikke tegner en fælles gruppeulykkes forsikring skyldes, at dækningen er meget ringe i forhold til en individuel forsikring. Heldigvis sker der meget sjældent skader, men hvis de sker, er det rart at være dækket. Ved rejser er hele foreningen dækket via DIF. Vil du vide mere kan du kontakte Alm. Brand eller vores formand, som har brochuremateriale liggende.
Samarbejds-partnere
El Diablo er medlem af:
DRU (Dansk Rulleskøjte Union)
SSR (Sammenslutningen af Rulleskøjteklubber i Rødovre)
FIR (Fællesrepræsentationen for Idrætsforeninger i Rødovre)
Foreningen er desuden optaget under "Rødovreordningen".
Hvis du vil vide mere om vores forening, er du velkommen til at rette henvendelse til en i bestyrelsen, som gerne besvarer dine spørgsmål.
Velkommen!
Klubbens Vedtægter
Sponsor oplæg