SKATERHOCKEY - SPILLET
Skaterhockey er en holdsport på rulleskøjter og minder en del om ishockey.
Men den foregår udendørs på asfaltbaner og der er kun fire markspillere og en målmand på hver banehalvdel ad gangen. De kæmper om bolden, kører flere forskellige teknikker for opbygningen af spillet og går konstant efter at få den ind i målet. Forbi de andres målmand, der er polstret, så han næsten fylder det hele.

Teknik, fysik og sammenspil skal gå op i en højere enhed for at det kan lykkes.
Spillerne har også fuldt udstyr på – det er en kontant sport med fuld kontakt og med aktiv brug af banderne. Og det går stærkt. Derfor har hvert hold 12 – 16 spillere der hele tiden skifter mellem at spille og sidde klar i boksen.

SKATERHOCKEY - HISTORIE
Skaterhockey blev organiseret i Danmark i 1988. Men længe inden da var parkeringspladser og skolegårde omdannet til uofficielle hockeybaner og mange har kørt deres første hjul flade under benhårde kampe på det nærmeste stykke asfalt.

Rødovre Kommune var de første til at få organiseret Skaterhockey og i dag er det en underafdeling af Danmarks Rulleskøjte Union, der blev oprettet i 1981.

Den er medlem af Danmarks Idræts Forbund via en associeringsaftale med Dansk Skøjte Union. Rulleskøjterne har slået utroligt bredt an i landet og de nuværende 6000 aktive medlemmer er nok til, at Rulleskøjteunionen har søgt om selvstændig optagelse i DIF fra marts 2003.

Kilde: www.juniorlandsholdet.dk

 

El Diablo Skaterhockey © 2000-2010